Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Opbyggere klar til Transport 2019

18. marts 2019  |  

Af Redaktionen

Flere end 60 leverandører klar til messe senere på ugen.

 

Flere end 60 leverandører af trailere, kranbiler, tankvogne, blokvogne og opbygninger står klar i MCH Messecenter Herning, når dørene åbnes til Skandinaviens største transportmesse 21.-23. marts.

 

Opbyggerne fylder det meste af messecentrets tre største haller, og flere af branchens førende leverandører bakker endnu engang op om messen.

 

Blandt andre udstiller Sawo, som er med for at møde deres kunder og for at vise både nyheder, et bredt udvalg af kundeløsninger samt sine standardopbygninger.

 

- I år kører vi "grøn bølge", da vi viser Moffetts nye el-medbringertruck og kører demo inde på vores stand af en Hiab X-HiPro 232 kran med ePTO - et nyt elektrohydraulisk system, der gør det muligt for kranoperatøren at arbejde med motoren slukket - lydløst og fri for udstødningsgasser. Vi har også en verdenspremiere på Multilifts næste generation af kroghejs spækket med nye egenskaber. Noget kunderne får mulighed for at opleve via VR-briller. Derudover kan kunderne prøve kransimulatoren eller deltage i kran- og medbringertruck-konkurrencer, der kræver certifikat for at deltage, men hvor man får mulighed for at udfordre sine kollegaer på færdigheder indenfor kran- og truckkørsel, siger Søren Dünnweber, salgschef i Sawo.

Også HMF Group A/S står klar til at vise deres kraner frem på Transport 2019.

 

- HMF Group A/S har gennem mere end 70 år været garant for kvalitetskraner udviklet og produceret i Danmark. Vores opmærksomhed er på vores kunders behov. Derfor er vores kraner alle designet med fokus på et optimalt forhold mellem løfteevne og kranens lave egenvægt, så de nu er endnu stærkere og mere brugervenlige. Kvalitet, sikkerhed og styrke er nøgleord, men vi fokuserer også meget på brugervenlighed og effektivitet i det daglige arbejde. Desuden udvider vi løbende vores servicenetværk for at være tæt på, uanset om der er brug for rådgivning, reservedele eller hurtig assistance ved problemer, fortæller Erik Kristiansen, direktør, HMF Danmark.

Årets Opbygning kåres

For femte gang kåres Årets Opbygning under transportmessen. Opbygningerne vurderes på en lang række kriterier - blandt andet fokuserer dommerne på miljøhensyn, at al dokumentation er i orden, lovlighed samt innovation i opbygningen. Dommerpanelet består af otte fagpersoner, som byder ind med forskellige kompetencer fra branchen. Publikum har dog også mulighed for at stemme på deres favorit, så afgørelsen ligger ikke i dommernes hænder alene.

 

- Årets opbygning er et stort tilløbsstykke, og feltet ser spændende ud. Dommerpanelet vurderer opbygningerne på åbningsdagen for Transport 2019, hvor de nominerede udvælges. Herefter har publikum så mulighed for at stemme på deres favorit, siger Gitte Kristensen, ansvarlig for Årets Opbygning i MCH Messecenter Herning.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

195 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com