Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Ordre-vækst i FLSmidth

1. marts 2019  |  

Af Redaktionen

Mining-divisionen særlig succesfuld i 2018.

 

Cementkoncernen FLSmidth har netop offentliggjort selskabets årsrapport for 2018, der blandt andet viser en vækst i ordreindgangen på hele 13 procent.

 

I selskabets Mining-division steg ordreindgangen med 24 procent – især drevet af kobberindustrien, mens Cement-forretningen var uændret.

 

Omsætningen steg 4 procent, med en stigning på 5 procent udviklede EBITA sig på linje med omsætningen, og EBITA-marginen steg en smule til 8,5 procent fra 8,4 procent.

 

- Den kraftige ordreindgang i 2018 sker på baggrund af en positiv udvikling i mineindustrien, men er også et resultat af organisationens indsats, vores position og stærke livscyklusløsninger. Samlet set skaber det et godt fundament for fremtidig vækst, siger Thomas Schulz, administrerende direktør i FLSmidth Group.

Forventningerne til 2019 er en nettoomsætning på 19-21 mia. kr. mod 18,8 mia. kr. i 2018 og en EBITA-margin på 9-10 procent mod de 8,5 procent sidste år.

 

FLSmidth forventer, at den positive udvikling i mineindustrien fortsætter moderat i 2019, mens der forventes uændrede markedsvilkår i cementindustrien - med globale makroøkonomiske usikkerheder for begge brancher.

 

- Vores kunder i både cement- og mineindustrien søger konstant at forbedre produktiviteten. Som den førende leverandør af produktivitetsforbedringer er vi godt positioneret til at hjælpe dem til at opnå deres mål. Vi fører innovation og digitalisering skridtet videre, så vi kan blive en endnu stærkere samarbejdspartner. Vi bliver desuden stadig mere konkurrencedygtige, fordi vi løbende standardiserer vores produktportefølje og udnytter vores unikke kundeindsigt, siger Thomas Schulz. /anga.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

160 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com