Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Organisationsmand fylder 80

Søgeord:

28. marts 2022  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

413 gange

Læses i øjeblikket af:

0

Fhv. direktør cand. Jur. Poul Juelsbjerg fylder søndag den 3. april 80 år.

 

Poul Juelsbjerg blev født den 3. april 1942, og tilbragte barndommen og ungdommen på fødegården på Østfyn, som han 1 1989 overtog som 3. generation på gården.

 

Det blev dog ikke som landmand, han gjorde karriere, for efter han tog matematisk studenter eksamen i 1965, fortsatte han studierne på Københavns Universitet, hvor han blev cand. jur . i 1971. Han supplerede senere med en HD i Organisation fra Handelshøjskolen i København i 1974.

Under studietiden var han meget aktiv i Konservative Studenter, hvor han var formand i Studenterforeningen og international sekretær.

 

Efter eksamen blev han ansat hos Danske Vognmænds Arbejdsgiversammenslutning , som forhandlingssekretær, og det viste sig, at han forblev i vognmandsorganisationerne resten af sit arbejdsliv.

 

I 1981 blev han kontorchef i Landsforeningen Danske Vognmænd, hvor han blandt andet forhandlede en række forsikringsaftaler på plads.

 

I 1985 vendte han tilbage til arbejdsgiverlivet, da han blev direktør i Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening, der senere tog navneforandring til Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik.

Samlet arbejdsgiverforening og uddannelse

Der var især to områder, som Poul Juelsbjerg lagde stor vægt på. Han fandt det påkrævet, at få samlet transportorganisationer i en samlet arbejdsgiverforening, og dette lykkedes for ham i 1999.

 

Et andet stort indsatsområde blev uddannelsesbehovet inden for transportområdet. Han var således medstifter af Transportsektorens Uddannelsesfond i 1989, hvor han var direktør frem til sin pension i 2006.

 

Han var også medstifter af EUROTRA, som er et fælles europæisk uddannelsessamarbejde, og kort før sin pensionering i 2006 kom kronen på værket, da det lykkedes at få etableret Transportbranchens Simulator Center, hvilket blev et kæmpe løft for transportens uddannelser.

Efter sin pensionering har han spillet en del golf, hvilket han fortsat nyder, når vejret er til det.

Der er også blevet tid til en bestyrelses post i Aslaug og Carl Friis´s Legat, ligesom der bruges meget tid i juletræsplantagen.   /Smir

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1.
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

mail@dtmedier.dk