Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

SDK-direktør overtager roret i havnelobby

Søgeord:

6. maj 2022  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

456 gange

Læses i øjeblikket af:

0

Omrokering på formandsposterne i Danske Shipping- og Havnevirksomheder.

 

Der var omrokering på formandsposterne, da Danske Shipping- og Havnevirksomheder (DSHV) holdt generalforsamling onsdag.

 

Ny formand for brancheforeningen er Lars Jespersen, administrerende direktør i SDK Shipping A/S, mens den tidligere formand, Klaus G. Andersen fra Fredericia Shipping A/S, er 1. næstformand.

 

De to bytter således roller, idet Klaus G. Andersen ønskede at fratræde som formand, og Lars Jespersen tidligere varetog en af de to næstformandsposter i foreningen.

 

Per Jensen fra Blue Water Shipping A/S blev ny 2. næstformand.

 

- Jeg ser frem til at stå i spidsen for Danske Shipping- og Havnevirksomheder, siger Lars Jespersen.

 

- Vi har en stærk forening, som er gået fra 104 til 130 medlemsvirksomheder på godt to år. Så vi har et rigtig godt udgangspunkt for at skabe flere resultater i fremtiden.

I sin beretning kom den afgående formand, Klaus G. Andersen, ind på DSHV’s største mærkesag – den omsiggribende byudvikling af landets erhvervshavne.

 

- Vi frygter en samfundsmæssig katastrofe, hvis landets kommuner frit kan nedlægge havne eller lade byerne krybe for tæt på havnene og derved presse havnevirksomhederne ud til skade for forsyningssikkerheden, konkurrencedygtigheden og arbejdspladserne, sagde Klaus G. Andersen.

 

- Vi mener, at staten bør mere frem på banen over for kommunerne. Der bør udpeges nationale interesser i havne, og staten bør have bedre muligheder for at gribe ind over for kommuner, der helt vil nedlægge eller sælge deres havnearealer. Det er en afgørende politisk prioritet for DSHV.

 

Den ny formand, Lars Jespersen, lægger an til at fortsætte linjen.

- Vores politik ligger fast, og det bliver den ved med. DSHV’s arbejde kommer således til at fortsætte på samme måde som hidtil – med at sikre rammerne om vores erhverv og at skabe størst mulig værdi for medlemmerne.

 

På generalforsamlingen i Industriens Hus i København var der genvalg til en række af de nuværende bestyrelsesmedlemmer. Desuden blev Bøje Schaumann Kjær, DLG, samt Jesper Hansson, Svane Shipping, indvalgt i bestyrelsen.

 

DSHV’s bestyrelse består herefter af følgende: Formand Lars Jespersen - SDK Shipping, 1. næstformand Klaus G. Andersen - Fredericia Shipping, 2. næstformand Per Jensen - Blue Water Shipping, Jesper Hansson - Svane Shipping, Ronnie Hulstrøm - Baltic Shipping Company, Gustav Jakobsen - Schultz Shipping, Henrik Otto Jensen - Scandinavian Auto Logistics/NW Group, Bøje Schaumann Kjær – DLG, Peter Møller - Saga Shipping, Steen Gliese Pedersen - SafeSea Transport Europe, Eigil Schjønning – ViSikrer, Ulf Stephenson – Holship og Jens Toft - Danish Agro.

/anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1.
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

mail@dtmedier.dk

Ret cookie-samtykke