Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Søfarende undervises fortsat

Søgeord:

1. april 2020  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

220 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Virtuelle kurser holder gang i efteruddannelsen i den maritime sektor.

 

»Udnyt tiden derhjemme i forbindelse med Corona-krisen, og meld dig til efteruddannelse inden for det maritime. Danske Rederiers kursusafdeling, Danish Shipping Academy, afholder fortsat virtuelle kurser.«

Sådan skriver Danish Shipping Academi, der er Danske Rederiers kursusafdeling.

 

Mange virksomheder har sendt deres medarbejdere hjem, og flere rederier har udsat alle besætningsskift af hensyn til de søfarendes sikkerhed.

Det er en svær situation for både de søfarende, deres familier, og rederierne, som alle bliver berørt af udfordringerne med besætningsskift. Der kan i den situation være behov for opkvalificering af andre medarbejdere med meget kort varsel. 

 

Her er Danish Shipping Academys kurser et oplagt valg.

 

- Vores virtuelle online kurser er blevet taget helt utroligt godt imod fra såvel medlemsvirksomhederne som de søfarende selv. De sætter stor pris på at kunne klare et kursus hjemmefra, og det giver jo i særlig grad mening i denne tid, hvor verden er mere eller mindre lukket ned pga. Corona-krisen, siger chef for Danish Shipping Academy, Asbjørn Overgaard Christiansen.

Virtuelle klasseværelser

Danish Shipping Academy afholder et eller to Virtual Classroom-kurser i §16-arbejdsmiljø og dansk søfartslovgivning om ugen. Seniorofficerer, der allerede har gennemført kursus i dansk søfartslovgivning for seniorofficer, kan med kort varsel få et kort opkvalificeringskursus til skibsførere.

 

De søfarende kan deltage på kurserne hjemmefra eller om bord, hvis skibets internetforbindelse er hurtig nok. Undervisningen foregår live, hvor deltagerne kan stille spørgsmål og interagere med hinanden under hele kurset, og de får også adgang til kursusmaterialet digitalt.

 

Og så er der både tid og penge at spare på rejser, hotel og forplejning.

 

- Vores online kurser fungerer som en normal gruppeundervisning, bare virtuelt. Det vil sige, at deltagerne får feedback, mulighed for at stille spørgsmål og bliver engageret i undervisningen på samme måde, som hvis de var samlet fysisk. Det har vist sig at det fungerer med stor tilfredshed, siger Asbjørn Overgaard Christiansen.

Læs mere om Danish Shipping Academy’s virtuelle kurser her. 

 

 

 

FAKTA:

Over 1.000 søfarende har siden ultimo 2017 deltaget på Danish Shipping Academys online kurser i arbejdsmiljø eller dansk søfartslovgivning

De søfarende kan deltage på kurserne hjemmefra fra PC, MAC, iPad og endda på smartphone. Hvis deltagernes internetforbindelse er hurtig nok til at se videoer på YouTube, er den også hurtig nok til at følge undervisningen.

Søfarende fra flere verdensdele og over mange tidszoner deltager hver uge på de interaktive online kurser

Danish Shipping Academy afholder Virtual Classroom-kurser for op til ni deltagere

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com