Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Styrket CO2-indsats hos Frode Laursen

Søgeord:

30. juni 2020  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

240 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Transportkoncernen udgiver CSR-rapporten for 2019.

 

Transport og logistik-virksomheden Frode Laursen har udgivet sin CSR-rapport for 2019, der blandt andet viser færre CO2-udledninger på både transport og bygninger.

 

Frode Laursen har de seneste år haft ekstra fokus på især bæredygtighed, og virksomhedens CSR-rapport viser, at dette fokus har båret frugt. Således udleder man både i transporten og på logistikcentrene mindre CO2 henholdsvis per ton-km og per kvadratmeter.

 

- På bygningerne har vi reduceret vores CO2-udledning per kvadratmeter med 32 procent i forhold til 2018, mens vores CO2-udledning per ton-km er reduceret med godt og vel 2 procent. Det er dog ikke nogen hemmelighed, at vi gerne vil have tallene endnu højere op, og vi arbejder hårdt for, at det lykkes her i 2020, siger koncerndirektør i Frode Laursen, Thomas Corneliussen.

Selvom CSR-rapporten er den første af slagsen for Frode Laursen, er fokus på de emner, rapporten dækker, ikke ny, lyder det.

 

- Frode Laursen har arbejdet med både social ansvarlighed og miljømæssige tiltag i mange år. For os handler CSR først og fremmest om at opføre sig ordentligt, have integritet og ambitioner om konstant at forbedre sig, hvilket alt sammen altid har været en virkelig stor del af, hvem vi er i Frode Laursen, siger Thomas Corneliussen.

 

I takt med, at der er kommet større fokus på især bæredygtighed fra både medarbejdere, kunder og samfund, har Frode Laursen dog besluttet at styrke og strukturere indsatsen. I den forbindelse har man valgt at koncentrere sig om to af FN’s 17 verdensmål: ”Anstændige jobs og økonomisk vækst” og ”Klimaindsats”.

- Vi har udvalgt de to mål, fordi vi mener, det er her, vi kan gøre den største forskel, siger Thomas Corneliussen og uddyber:

 

- Transportsektoren er ansvarlig for omkring 25 procent af CO2-udledningerne i Europa, så det er klart, at det er et sted, vi som ansvarlig virksomhed skal sætte ind. Samtidig er vi også en virksomhed, hvor der altid har været en stor rummelighed og fokus på medarbejdertrivsel. Det vil vi gerne arbejde endnu mere med, og derfor har vi sat ”Anstændige jobs og økonomisk vækst” som vores andet fokusområde, siger han. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com