Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Tid til at hylde transportens lærlinge og elever

Søgeord:

9. november 2021  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

109 gange

Læses i øjeblikket af:

1

ATL opfordrer medlemmer til at indstille elever og lærlinge til fortjent hæder.

 

Arbejdsgiverforeningen ATL opfordrer medlemsvirksomhederne til at indstille lærlinge og elever, som har gjort en ekstra indsats eller markeret sig på anden måde, til Transportens Lærlingepris eller Transportens Elevpris i 2022.

 

Begge priser er indstiftet af ATL, og indstillinger skal ske inden udgangen af april 2022.

 

Sidste år gik Transportens Elevpris til Nicolai Lyse Krathus fra Silvasti Transport A/S. Han blev kontoruddannet på virksomheden med speciale i spedition/shipping. Transportens Lærlingepris gik til Christian Lund Jensen, som har taget sin uddannelse hos Urbaser i Sønderborg.

 

- Hvert år kan dommerpanelet vælge mellem en helt række virkelig dygtige unge mennesker. Det er lærlinge og elever, som har sat et særligt aftryk, mens de har været under uddannelse,

siger Lars William Wesch, direktør i ATL.

Uafhængigt dommerpanel

Alle medlemmer af ATL kan allerede nu indstille en eller flere kandidater til de to priser i samarbejde med lærlingens eller elevens uddannelsessted.

 

Transportens Lærlingepris kan gå til en medarbejder, som har bestået svendeprøven som godschauffør, kranfører, mekaniker eller lager- og terminalarbejder. Transportens Elevpris uddeles til en medarbejder, der har bestået fagprøve indenfor administration, handel, logistik eller spedition. Kandidaterne skal have afsluttet deres uddannelse mellem 1. marts 2021 og 1. marts 2022.

 

Der vil vanen tro være et uafhængig dommerpanel, som skal finde modtagerne af de to priser. Vinderne vil blive afsløret og hyldet i løbet af sommeren 2022.   /Smir

 

 

 

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com