Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Transport 2021 ser grønt

Søgeord:

31. marts 2021  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

274 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Messen etablerer atter området ’Grøn Transport’.

 

Når Transport-messen åbner 16.-18. september, inviteres besøgende til et indblik i en grønnere transportbranche i området 'Grøn Transport'. Her byder Transport-messen i samarbejde med Energibyen Skive og MARLOG på grøn udstilling og konferencer.

 

Konferencedelen arrangeres af Energibyen Skive og MARLOG, og her kan besøgende se frem til at hente ny viden om, hvilke drivmidler vi skal satse på i fremtiden, og hvilke køretøjer der allerede nu kører på alternative brændstoffer.

 

- Formålet med konferencen Grøn Transport 2021 er at sætte fokus på de grønne drivmidler til den tunge transport, som står for en stor del af CO2-udslippet. Der er behov for både økonomisk opbakning og en adfærdsændring, og derfor kan hverken politikerne eller industrien løfte opgaven med grønne drivmidler til tung transport selv. På konferencen vil politiske transportordførere og topfolk fra industrien debattere, hvilke løsninger der skal til, for at vi sammen kan gøre den tunge transport grønnere, siger Maria Slebo Karentius Freund, som er projektleder i Energibyen Skive og står i spidsen for konferencen.

Hun suppleres af MARLOG:

 

- Den tunge transport står overfor en række valg med hensyn til grøn omstilling. Drivmidlerne er blandt andet gas, brint, metanol og i fremtiden også el og ammoniak. Konferencen giver et godt indblik i mulighederne for at påvirke klima og miljø positivt ved alternative drivmidler. Samtidig vil deltagerne også blive inspireret af praktiske erfaringer fra virksomheder, som allerede er i gang med den grønne omstilling, siger Mikkel Navarro Hansen, administrerende direktør i MARLOG.

Succesen gentages

I MCH Messecenter Herning ser man også frem til endnu en gang at kunne byde besøgende indenfor til 'Grøn Transport':

 

- Konferencen 'Grøn Transport' var en stor succes på den seneste transportmesse i 2019, og her i 2021 bygger vi videre på de gode erfaringer fra tidligere. Det er vigtigt for os at være samlingspunktet for hele transport- og logistikbranchen, og samtidig kunne facilitere og skabe rammerne for en højaktuel konference, som 'Grøn Transport' netop er, siger Nikolaj Jørgensen, projektleder for Transport-messen, og tilføjer:

 

- Vi ønsker, lige som sidst, at samle vores samarbejdspartnere og beslutningstagere fra både den private, offentlige og politiske sektor. Konferencen sætter både fokus på løsninger, som vi benytter nu, men giver også et indblik i, hvad vi kan forvente af løsninger for fremtiden - også på det politiske plan. /anga.

Fakta:

'Grøn Transport' er både en konference og et udstillingsområde på Transport-messen, hvor udstillere med fokus på grøn omstilling kan udstille. Konferencen arrangeres i år af Energibyen Skive og MARLOG i samarbejde med Transport 2021, og henvender sig primært til beslutningstagere inden for regioner, trafikselskaber, busoperatører, renovationsvirksomheder, distributionsvirksomheder, vognmænd og virksomheder inden for transport- og logistikservices.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com