Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Transport Tidende blæser gang i offshorebranchen

Søgeord:

14. november 2019  |  

Af Anders Per Gajhede

Læst i alt:

326 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Leder af Anders Per Gajhede, ansvarhavende redaktør.

 

Det nye nummer af Transport Tidende markerer et skifte i den redaktionelle dækning. Med udgivelsen af denne temaudgave blæser vi nemlig gang i vores øgede fokus på offshorebranchen og den grønne omstilling, der fremover vil udgøre en større del af det redaktionelle fokus, end det hidtil har været tilfældet.

 

Transport Tidende har i flere år beskæftiget sig med offshoresektoren og den grønne omstilling – men i afmålte doser. Når vi kaster os over de to sektorer som nye fokusområder, skyldes det, at offshore og den grønne omstilling fylder mere på globalt- og nationalt plan end nogensinde før. Med klimaforandringernes komme er verdensbefolkningens bevidsthed om planetens sundhed klarere end nogensinde. I de senere år er der kommet et større fokus på, hvilken planet vi efterlader til vores børnebørn, og hvis kloden også skal være et attraktivt sted at bo om 2-3 generationer, er det essentielt, at transportbranchen ikke alene bidrager, men også går forrest i den grønne omstilling.

Vi bliver hele tiden rigere, og med internettet er vi alle kommet tættere på hinanden. Derfor stiger verdenshandlen og dermed også behovet for transport. Men jordklodens madkammer af råolie er ikke uudtømmeligt, og derfor er det påtvingende nødvendigt, at der forskes i nye fremdriftsmidler og alternative brændstoffer. Men indtil den hellige gral er fundet – og den skal findes – er der behov for olie- og naturgas.

 

Hvor indvindingen af olie- og naturgas er en branche under pres, er der mere vind i sejlene i vindmøllebranchen. Der investeres løbende i kæmpemæssige havvindmøllefarme i hele verden, og i Nordsøen og Østersøen er danske – og øvrige europæiske spillere – nogle af de dygtigste i verden.

De danske farvande kommer til at spille en nøglerolle i den grønne omstilling, og den udvikling glæder vi os til at følge fremover.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com