Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Vagn Sørensen ny Scandlines-formand

Søgeord:

3. januar 2020  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

251 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Rederiet henter internationalt erfaren tilsynsrådsformand.

 

Scandlines har udnævnt Vagn Sørensen som ny tilsynsrådsformand per 1. januar 2020.

 

Vagn Sørensen har mere end 30 års erfaring fra internationale virksomheder og ikke mindst luftfartsbranchen. Han blev ansat hos Scandinavian Airlines i 1984, hvor han blev vicekoncernchef i 1994. Han blev udnævnt til administrerende direktør i Austrian Airlines i 2001, en stilling han fratrådte i 2006, da han valgte en professionel bestyrelseskarriere.

 

Vagn Sørensen kommer med stor international erfaring fra både ledende stillinger og bestyrelsesposter. Han sidder i dag på flere poster, herunder som bestyrelsesformand for Air Canada, FLSmidth & Co., SSP Group Plc og Flying Tiger Copenhagen. Vagn Sørensen er desuden bestyrelsesmedlem i Royal Caribbean Cruise Lines.

 

Vagn Sørensen:

- Jeg glæder mig over at komme om bord hos Scandlines som formand. Rederiets grønne agenda, vækstpotentiale og stærke kundefokus er enormt spændende. Jeg ser frem til at arbejde sammen med Søren Poulsgaard Jensen og den øvrige ledelse om at fortsætte Scandlines’ udvikling, siger Vagn Sørensen.

 

Søren Poulsgaard Jensen, administrerende direktør i Scandlines:

 

- Jeg er glad for at byde Vagn Sørensen velkommen som formand. Hans viden og erfaring er uvurderlig i arbejdet med at udvikle vores grønne strategi, fortsat at forbedre vores kundeoplevelse og modernisere vores flåde, siger Søren Poulsgaard Jensen.

 

Vagn Sørensen overtager formandsposten efter Steve Ridgway, der har været tilsynsrådsformand hos Scandlines siden 2014.

 

/anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com