Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Vejen genvinder titlen som Årets Transportkommune

Søgeord:

6. november 2020  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

229 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Der har i år været flere om buddet til hæderen, hvilket glæder ITD, der står bag prisen.

 

Vejen Kommune har netop genvundet titlen som Årets Transportkommune.

 

Gode rastepladser og grønne tiltag sikrede igen i år kommunen prisen, men kampen om førstepladsen var dog tæt, da Horsens Kommune med en række corona-tiltag og fokus på logistik og transport som en erhvervsmæssig styrkeposition sneg sig nærmere topplaceringen i den årlige undersøgelse, som udarbejdes af ITD.

 

- Under coronakrisen er der ekstra mange, der har fået øjnene op for lastbilernes helt afgørende rolle for at holde samfundet i gang. Men det er også værd at bemærke og belønne den daglige indsats, som kommuner landet over lægger for dagen for at sikre gode vilkår for vejgodstransporten lokalt. Stærke og sikre rammevilkår for lastbilerne er nemlig fundamentet for vækst og velstand både lokalt og nationalt, og derfor er det skønt at kunne fejre en kommune som Vejen, der konstant forbedrer forholdene – blandt andet med gode forhold på rastepladserne og grønne tiltag som at sikre adgang til tankstationer med alternative drivmidler, siger ITD’s bestyrelsesformand Christian Sørensen Madsen, der på vegne af brancheorganisationen kunne overrække prisen.

Vejens borgmester, Egon Fræhr, tog imod kåringen.

 

- Vi er meget glade for at blive anerkendt som Årets Transportkommune for andet år i træk. Det er vi især, fordi vi har mange transportvirksomheder i Vejen, og derfor har vi længe prioriteret at skabe de bedst mulige betingelser for vejgodstrafikken. Vi er vant til at indgå i dialog med transporterhvervet om deres behov og ønsker, og undersøgelsen bekræfter, at det, vi gør for lastbiltransporten, er det rigtige. Målingen viser overordnet set, at vi gør det godt på området, så det kan vi kun være tilfredse med, siger Egon Fræhr.

 

ITD’s kåring af Årets Transportkommune er baseret på en undersøgelse, som er gennemført af analysebureauet IRIS Group. Den trækker på både statistiske data og en spørgeskemaundersøgelse, som er udsendt til kommunerne, og i år var opløbet om titlen ekstra tæt. Horsens Kommune er nemlig med en række initiativer til gavn for vejgodsbranchen rykket nærmere toppen på ranglisten.

Udover at kunne konstatere kamp om førstepladsen på listen, glæder Christian Sørensen Madsen sig over, at flere kommuner er rykket op på listen og på den måde bidrager til den positive udvikling, som ITD håber, at den årlige undersøgelse af forholdene kan forstærke.

 

- Det er dejligt at se, at nogle kommuner siden 2019-undersøgelsen er rykket adskillige pladser op på listen. Det drejer sig for eksempel om Rebild, Norddjurs, Esbjerg og Assens, der virkelig rykker takket være politisk fokus på vejgodstransport det sidste års tid. Den indsats fortjener de stor ros for, siger Christian Sørensen Madsen.

Om undersøgelsen bag kåringen af Årets Transportkommune

Rangeringen af kommunerne på vejgodstransportområdet er foretaget af konsulentvirksomheden IRIS Group for ITD. Undersøgelsen er baseret på statistisk data indsamlet fra offentlige myndigheder og institutioner samt en spørgeskemaundersøgelse udsendt til kommunerne. Undersøgelsen vurderer blandt andet investeringer i det lokale vejnet, lokale faciliteter til for eksempel lastbilparkering, grønne tiltag på transportområdet, politiske initiativer af og for regulering af vejgodstransporten samt udlicitering og udbud af transportopgaver. I år var der derudover også inddraget en række spørgsmål om initiativer, der kan hjælpe lastbilchauffører i deres bestræbelser på at begrænse risikoen for smitte med corona. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com