Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Verdion styrkes i Norden

Søgeord:

18. november 2021  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

175 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Ansætter ny teknisk direktør i Danmark.

 

Ejendomsinvestorkoncernen Verdion styrker sit nordiske engagement med ansættelsen af Jacob Rasmussen som ny teknisk direktør i Danmark. Ansættelsen er en del af en europæisk strategi, der skal styrke Verdions kapacitet inden for både investeringer, udvikling og kapitalforvaltning i takt med, at virksomhedens udviklings- og investeringspipeline vokser.

 

Jacob Rasmussen får base på firmaets adresse i København. Herfra får han ansvaret for alle Verdions byggeprojekter herhjemme, herunder E20 Park Copenhagen og iPark Copenhagen. Jacob Rasmussen har tidligere været ansat som Director hos DS Flexhal A/S samt som Business Development Manager hos Rizzani de Eccher S.p.A. Her har han arbejdet på tværs af Danmark og Sverige med ansvar for at levere større klargjorte produktionsfaciliteter med særligt fokus på energieffektivitet og sikkerhed. Jacob Rasmussen er uddannet bygningsingeniør, har et Postgraduate Diploma fra Copenhagen Business School og en Executive MBA fra Danmarks Tekniske Universitet Business.

Ansættelsen af Jacob Rasmussen kommer i forlængelse af ansættelser til Verdions tekniske team i Tyskland tidligere på året, hvor Alptug Taskin tiltrådte som Senior Technical Project Manager med ansvar for alle tekniske aspekter af firmaets VELF1-fond i landet, og Giancarlo Ciccotelli tiltrådte som Technical Project Lead – Cost Management med ansvar for Verdions udbudsprocesser i forbindelse med nybyggeri.

 

Også i Sverige har Verdion netop føjet endnu en profil til virksomheden, nemlig Mani Hemmaty, der er ansat som Technical Director. De nyansatte vil rapportere til Verdions Chief Technical Officer Peter Peeters, der udtaler:

 

- At levere nye logistikbyggerier med hurtighed og præcision er en af hjørnestenene i vores forretning. Ude i marken er det altafgørende at have erfarne personer med stærke lokale netværk og specifik logistikteknisk knowhow. Med disse nyansættelser har vi tilføjet nogle af de bedste folk til vores team, og de får afgørende roller i forhold til eksekveringen af vores voksende nordiske portefølje, siger Peter Peeters. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com