Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

- Vi skal styrke vores services

Søgeord:

16. september 2020  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

474 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Birger Tejls er ny country manager for Air & Sea Logistics hos Dachser i Danmark.

 

Med virkning fra 1. august er 49-årige Birger Tejls tiltrådt som ny country manager for Dachser Denmarks kontor for Air & Sea Logistics i Hvidovre, hvor han skal være med til at styrke Dachsers position på det danske marked for sø-og luftfragt.

 

Birger Tejls har mere end 25 års erfaring inden for logistikbranchen og fra forskellige lederstillinger hos nogle af de største spillere på markedet.

 

- Jeg ser et kæmpe potentiale på det danske sø-og luftfragtsmarked for Dachser. Dachsers position på det europæiske marked for vejtransport giver Air & Sea Logistics et fantastisk fundament for den fremtidige udvikling. Vi vil have fokus på at skabe en stærk kundeorienteret organisation, hvor vi konsekvent deler vores faglige indsigt med vores kunder. Vi skal styrke og ’finetune’ vores services, der skal være konkurrencedygtige, både løsningsmæssigt og prismæssigt, siger Birger Tejls.

De sidste 25 år har Birger Tejls beskæftiget sig med en lang række forskelligartede opgaver inden for sø-og luftfragt og logistikløsninger. Hans arbejde dækker over alt fra salg til drift. Tejls er oprindeligt uddannet sø-og luftfragtspeditør hos Samson Transport i Herning. Samson Transport blev opkøbt af DSV i 1997, og i 2000 fik han blandt andet ansvaret for at starte et nyt kontor for sø-og luftfragt op i Bangladesh som Country Manager. Efter 19 år i DSV-koncernen kom han i 2012 til det danske selskab Carelog Freight Service som søfragtansvarlig. Carelog Freight Service blev opkøbt af Panalpina i 2017, hvor han senest var Country Head of Marketing & Sales.

 

- Vi skal vækste baseret på fremdrift på en række forskellige parametre, blandt andet vores organisation og interne processer, kommunikation, leverandøraftaler og naturligvis en service-og kundefokuseret salgsindsats, lyder det fra Birger Tejls, der også øjner en mulighed for at styrke det nordiske samarbejde, både med de syv filialer for vejtransport i Skandinavien og med Dachsers sø-og luftfragtkontorer i Sverige og Finland. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com