Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Zohnesen skal skabe ro i Hanstholm Havn

Søgeord:

11. maj 2022  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

229 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Kendt profil overtager midlertidigt roret efter Nils Skebys afgang.

 

Hanstholm Havns bestyrelse har truffet beslutning om at indsætte havnens driftschef Søren Zohnesen som konstitueret havnedirektør. Det sker som følge af Nils Skebys beslutning om at stoppe som havnedirektør. Konstitueringen af Søren Zohnesen er foreløbig og sker for at skabe ro omkring havnen med en person ved roret, som kender havnen godt, lyder det fra havnens netop tiltrådte bestyrelsesformand Michael Svane:

 

- -Det er vigtigt for mig og den øvrige bestyrelse, at der kommer ro omkring vores havn. Vi har derfor kigget indad og vurderet, at vi med Søren får en person, som kender havnen, medarbejdere, kunderne og øvrige samarbejdspartnere rigtig godt. Søren og jeg vil have et tæt parløb for at sikre, at vi får et solidt fundament for Hanstholm Havn, siger Michael Svane.

Søren Zohnesen er et kendt ansigt fra havnens organisation, som afløser Nils Skeby, der har besiddet posten som direktør for Hanstholm Havn fra august 2020 til april 2022. Søren Zohnesen er 42 år og har været ansat ved Hanstholm Havn siden 2014. Her har han i en årrække fungeret som havnevagt, indtil han i 2020 tiltrådte en stilling som vicedirektør og driftschef.

 

Zohnesen selv udtaler:

 

- Jeg er helt enig med havnens bestyrelse i, at det er vigtigt at få skabt noget ro og er derfor meget glad for den udviste tillid til varetagelse af posten som havnedirektør. Jeg har et nært kendskab til Hanstholm Havn og ser frem til at stå i spidsen for havnen over den kommende tid – i et nært samarbejde med såvel havnens bestyrelse som den øvrige organisation for at sikre den bedst mulige videreudvikling af havnen, siger Søren Zohnesen.

/anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1.
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

mail@dtmedier.dk