Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Gert Jakobsen fylder 60

9. august 2018  |  

Af Redaktionen

ITD-formanden beskrives som vellidt og arbejdsom.

 

ITD’s bestyrelsesformand, Gert Jakobsen, fylder 60 år den 18. august, og det er en vellidt formand, der sidst på måneden fejres blandt venner og kolleger.

 

Startede som chauffør

Gert Jakobsen har et indgående kendskab til transporterhvervet. Allerede som ung begyndte han at køre lastbil for andre, men da den virksomhed, han kørte for, stoppede, besluttede Gert Jakobsen at tage sagen i egen hånd og starte for sig selv.

 

I dag er Gert Jakobsen direktør i Gert Jakobsen Transport ApS i Hornslet ved Aarhus. Herudover ejer og driver han også virksomhederne Cheminor A/S og Strongblue, og er desuden medejer af LOGI-DAN A/S. Virksomhederne tæller i dag omkring 30 medarbejdere – herunder Gert Jakobsens kone Elin Jakobsen.

Gert Jakobsen har været medlem af ITD siden 1994. I 2006 blev han menigt medlem af ITD’s bestyrelse, senere næstformand og i 2013 overtog han så formandsposten.

 

Gert Jakobsen:

 

- Mange får et chok, når de finder ud af, hvor meget tid bestyrelsesarbejdet i ITD tager. Men det har altid været en stor glæde for mig, og man opnår en enorm viden om både branchen og den politiske verden. ITD er en fantastisk organisation og forretning, og for mig har det vigtigste altid været at gøre en forskel i den almindelige vognmands hverdag, siger den kommende runde fødselar.

Vellidt formand

”Gert Jakobsen er en mand, der samler, og som strækker sig langt for at opnå de bedst mulige resultater til gavn for ITD’s medlemmer. Han er rummelig og skaber god atmosfære, men kan sagtens skære igennem, hvis situationen kræver det. Han er dygtig både som bestyrelsesformand, vognmand og forretningsmand, og han arbejder benhårdt for transportbranchen", lyder det i en skriftlig fra ITD, der fortsætter:

 

- I det hele taget er Gert Jakobsen meget vellidt i organisationen. Han kender langt de fleste af ITD’s medarbejdere – som han roser til skyerne - og medlemsvirksomhederne har han også styr på. Herudover har han et kæmpe netværk i transportbranchen, skriver organisationen.

 

Brancheorganisationen fejrer dagen med en reception for venner, medlemmer og kollegaer fredag den 31. august kl. 14-16 i ITD-huset på Lyren 2 i Padborg.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

144 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com