Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Ni nye til kommunen

Søgeord:

6. maj 2015  |  

Af Lars Myrup Lassen

Læst i alt:

1043 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Fire leverandører afleverer ni nye renovationslastvogne.

 

 

SAWO og Geesinknorba har i samarbejde med Volvo og Renault leveret 9 nye renovationsbiler, som fremover skal varetage den daglige renovation i Halsnæs kommune. Det oplyser SAWO i en pressemeddelelse.

 

Efter gennemgang og test af de muligheder der findes på markedet valgte ledelse og medarbejdere 5 stk. Geesinknorba MINI 0720, som er en meget kompakt og stærk enhed, der kan komme frem næsten overalt med en bredde på aggregatet på kun 2 meter. Sammen med den kraftige komprimeringsevne, som Geesinknorba opnår med deres patenterede pressemekanisme, giver dette en optimal kombination sammen med Volvo FL12 tons totalvægt.

 

Derudover 2 stk. Geesinknorba RL 200 14H25 14m3, monteret med det sidste nye inden for ergonomiske arbejdsforhold i form af en arm bag på aggregatet i højre side, hvorfra renovationsmedarbejderne fra Halsnæs Forsyning kan betjene lift, uden at lave de vrid i kroppen, som ofte opstår når betjeningspanelerne sidder på siden af bagenden. Desuden er dette også en mere sikker arbejdsplads, da betjeningen foregår bag bilen i højre side længst væk fra den kørende trafik, i kombination med Renault D Acces 18 tons totalvægt og lavt gulv og skydedør i højre side.

Til sidst 2 stk. Geesinknorba RL 200 20H25 20m3, med samme ergonomi men større volumen som passer sammen med Renault Trucks D Acces 26 tons totalvægt.

 

Denne kombination giver optimale forhold, når man ser på de forhold der ligger til grund for beregningerne, små kompakte biler hvor pladsen er trang, midi biler hvor pladsen er bedre og maxi biler, hvor de største mængder af affald forekommer på de ruter der skal køres.

 

Det var desværre ikke muligt at samle alle 9 biler på én gang men billedet er taget da de nye renovationskøretøjer i april blev præsenteret ved et mindre arrangement ved Gjethuset i Frederiksværk. Her var hver enkelt Norba type repræsenteret.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com