Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Nikolaj vil være lastbilchauffør

18. januar 2018  |  

Af Anders Per Gajhede

Veluddannet aarhusianer håber at starte til foråret.

(Denne artikel er en del af artikelserie om åbent hus på Aarhus Tech, hvor hovedartiklen blev bragt mandag; link)

 

Nikolaj Boye Bøgel er symbolet på dét, den samlede danske transportbranche fremover kommer til at hungre efter: Unge danske lastbilchauffører.

 

Den unge aarhusianer var kommet til Aarhus Techs åbne hus for at afsøge mulighederne for at finde en læreplads som lastbilchauffør, og han håber at kunne starte som elev til foråret.

 

Svær start på arbejdslivet

For Nikolaj Boye Bøgel har arbejdslivet indtil videre ikke været nogen ubetinget dans på roser.

 

Det fortæller han om til Transport Aarhus, der møder den 27-årige aarhusianer til Aarhus Techs åbne hus i november.

 

- Jeg startede på uddannelsen til tømrer, men jeg kunne ikke finde en læreplads. Derfor tog jeg uddannelsen som klejnsmed. Men da jeg blev færdig som klejnsmed, var der mange firmaer, der drejede nøglen om, og derfor var det svært at finde et job, siger Nikolaj Boye Bøgel.

Kan hurtigt blive chauffør

Han lod dog ikke udfordringerne gå ham på, og med optimismen intakt tog han i august på jobcentret i Aarhus for at få afklaret sine fremtidsmuligheder.

 

- Jeg sagde, at jeg var frisk på at starte en ny uddannelse, men at der skulle være jobgaranti. Og så nævnte de chaufføruddannelsen. Jeg blev derefter optaget på Aarhus Techs grundforløb, og på grund af min fortid har jeg masser af merit, hvilket betyder, at jeg kan blive færdiguddannet på 16 måneder, lyder det fra Nikolaj Boye Bøgel.

 

Han håber derfor, at det åbne hus på Aarhus Tech kan få drømmen om en læreplads tættere på.

 

- Jeg leder efter en læreplads, der er åben over for at lære fra sig og til at tage imod folk med åbne arme. Og jeg synes, der er et godt udbud af virksomheder i dag. Hvis alt går, som det skal, skulle jeg gerne starte til foråret, siger Nikolaj Boye Bøgel.

Da Transport Aarhus taler med Nikolaj Boye Bøgel kort inden deadline på nærværende udgivelse, var det endnu ikke lykkedes ham at finde en læreplads.

 

- Men håbet og gåpåmodet er stadig højt, lyder det dog optimistisk fra ham.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

362 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com