Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

NLA-direktør fylder 50

Søgeord:

13. august 2014  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

2270 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Søren Hyldstrup Larsen runder 50 år den 23. august 2014.

Søren Hyldstrup Larsen runder 50 år den 23. august 2014.



Søren Hyldstrup Larsen, direktør i Nordic Logistics Association, og bosiddende i Bruxelles fylder 50 år den 23. august.

 

Som cand. polit. fra Københavns Universitet kom Søren H. Larsen hurtigt til det daværende Trafikministerium under Nyrup regeringen. Her nåede han gennem næsten 3 år at være ministersekretær for trafikministrene Jan Trøjborg og Bjørn Westh, inden han for alvor stiftede bekendtskab med Bruxelles og EU som regeringens transportråd.

 

Det blev til 3 år på Danmarks permanente EU-repræsentation, før han i 2001 valgte at fortsætte sin karriere som lobbyist i et privat public affairs bureau i Bruxelles.

 

Søren H. Larsen kom kort efter i kontakt med organisationen for de danske vognmænd Dansk Transport og Logistik, som han kendte fra sin tid i ministeriet. Siden 2002 har han været organisationens EU-chef og spydspids i det daglige arbejde med at få fremmet dansk transporterhvervs synspunkter i EU.

Da de nordiske transportorganisationer i januar 2012 stiftede Nordic Logistics Association (NLA) med mere end 20.000 virksomheder bag sig, var det helt naturligt, at Søren H. Larsen kom til at stå i spidsen for NLA’s aktiviteter i Bruxelles. Han har et meget stort netværk i EU’s institutioner og nyder bred anerkendelse for sin enorme viden, store engagement og diskrete men også målrettede fremtoning.

 

Søren H. Larsen er formand for de danske DJØF-medlemmer i Belgien, og bestyrelsesmedlem i den belgiske VL-gruppe. Han er også flittigt brugt som forelæser på EPHEC Business School i Bruxelles. Fritiden bruger fødselaren ofte til at kokkerere, fotografere og rejse verden rundt med sin partner. /Smir

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com