Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Nokain klar med nye sommerdæk

Søgeord:

18. november 2014  |  

Af Lars Myrup Lassen

Læst i alt:

2751 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Nokian nye sommerdækserie cLine til lette lastvogne og varebiler er klar til næste forår.

 

Selv om vinteren står for døren har den store finske dækfabrikant Nokian for nyligt lanceret en ny serie af sommerdæk til lette distributionslastvogne og varebiler. cLine-dækserien findes i en Cargo-version til lettere distributionslastvogne og Van-version til varebiler.

Dækserien er designet til professionelt brug med fokus på stabilitet, holdbarhed og naturligvis sikkerhed.

CLine Cargo er designet med lastbildæk som forbillede. Dækmønstret er non-directional, og den stærke struktur betyder, at dækket er velegnet til såvel tunge varebiler, som lettere distributionslastvogne.

Trekantede støttestrukturer i dækket sikrer øget stivhed i dækkets skulder – en mærkbar fordel, når der køres med tungere last. Støttestrukturen sikrer også et mere jævt fordelt slid på dækmønstret. Det sikrer optimal sikkerhed i hele mønstrets levetid.

Nokian cLine Van er målrettet lidt lettere varebiler og minibusser.

Nokian fremhæver selv en række positive karakteristika – herunder høj komfort og mindre dækstøj.

En ny gummiblanding sikrer angiveligt forbedret holdbarhed og øget vejgreb, især på våd vej.

En særlig gummiblanding på dækkets sider, forbedrer dækkets fleksibilitet ved høj belastning til gavn for holdbarheden. Det bidrager også positivt til at mindske overførslen af dækkets vibrationer til køretøjet. En effekt, der også mindsker støjniveauet i førerkabinen.

Dækserien er udstyret med Nokians særlige slidmønsterindiktator, der viser den aktuelle dybde i slidmønstret. Når der kun er fire millimeter dækmønster tilbage, så er det tid til at skifte dæk.

cLine serien omfatter 23 forskellige dæk fra 17 til 17 tommer. Nokian oplyser, at dækserien vil være til salg hos forhandlerne fra foråret 2015.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com