Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

NORDEN udvider tankflåden

9. juni 2017  |  

Køber MR-produkttankskib.

NORDEN har købt et MR-produkttankskib (bygget i 2009) med en kapacitet på 50.000 ton. Skibet, der er bygget i Sydkorea, forventes leveret i juli 2017 og vil blive omdøbt til NORD PEARL.

 

Erhvervelsen markerer NORDENs første køb af et produkttankskib siden rederiet solgte 3 Handysize-produkttankere sidste år. Med købet udnytter NORDEN faldet i prisen på skibskapacitet, der er indtruffet som følge af svækkede tankmarkeder.

 

Ud over købet af NORD PEARL har NORDEN øget kapaciteten ved at indgå aftaler om langtidsindbefragtning af yderligere 2 nybyggede MR produkttankskibe og har således indgået i alt fire aftaler om indbefragtning af nybyggede MR produkttankskibe i løbet af 2017. De 4 nybygninger forventes leveret til NORDEN i årene 2018-2020. Alle aftalerne indeholder købsoptioner.

-NORDEN udnyttede det stærke tankmarked i 2015 og første halvdel af 2016 til at tage afdækning. Den øgede afdækning førte til et fald i kapaciteten for 2017 og frem, men i kølvandet på det svækkede marked har NORDEN udnyttet de lavere kapacitetspriser til at øge vores kapacitet og eksponering til attraktive priser. Vi kan gøre dette i forvisning om, at operationen af vores produkttankskibe ligger i særdeles kyndige hænder i Norient Product Pool og nyde godt af den merindsejling, som de genererer, siger adm. direktør Jan Rindbo.

36 skibe i NORDENs tankflåde

Ved udgangen af første kvartal 2017 bestod NORDENs tankflåde af i alt 36 skibe – 25 MR-skibe med en kapacitet på 45.000-50.000 ton og 11 Handysize-skibe med en kapacitet på 35.000-37.000 ton. NORDEN ejer 19 af tankskibene, mens resten er indbefragtede. Alle skibene drives kommercielt via Norient Product Pool (NPP).

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

412 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com