Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Nordjysk sporlukning bekymrer

8. marts 2018  |  

Af Redaktionen

Kan få konsekvenser, siger Aalborg Havn.

Når Banedanmark fra 30. juni og otte uger frem lukker strækningen Hobro-Langå i begge spor, får det ikke alene konsekvenser for personbefordringen. På sigt kan det også få konsekvenser for godstransporten.

 

Det skriver Aalborg Havn.

 

Ifølge den nordjyske havn er en lang række virksomheder nord for Limfjorden afhængige af jernbanesporene i hverdagen.

 

- Når begge jernbanespor er lukket, skal der findes alternative ruter til transporten af godset. Og det alternativ bliver vejnettet, siger Claus Holstein - administrerende direktør hos Aalborg Havn A/S.

 

I de senere år har Aalborg Havn investeret mere end 20 mio. kr. i opgraderingen af sporene i Aalborg-området, og kundetilstrømningen stiger støt. Det vurderes, at der på sigt er potentiale til op imod 300.000-500.000 tons gods årligt svarende til 12.000-20.000 lastbiler. Længere lukninger af centrale strækninger kan dog sætte en brat stopper for det momentum, som jernbanen oplever lige nu, lyder det fra den nordjyske havn.

- Det kan medvirke til, at kunder og leverandører vurderer, at stabiliteten på jernbanen er for svingende – og derfor permanent omlægger transporten til vejnettet, siger Claus Holstein.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

430 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com