Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Nu bliver det lettere at være skibsfører i Europa

11. maj 2015  |  

Fra 1. juni lettes de administrative byrder for det maritime erhverv.

 "National Single Window".

 

Det er navnet på det nye elektroniske system, som fra 1. juni i år med ét gør indberetningsreglerne for skibsfarten meget mere enkle.

 

Én fælles national platform afskaffer den gentagne rapportering af enslydende informationer, som hidtil har været nødvendig. De nye regler betyder, at skibsføreren eller dennes repræsentant kan nøjes med at indberette maritime informationer til myndigheder i det EU-land, de anløber, ét sted.

 

Samtidig skabes der større klarhed om, hvad, hvor og hvordan maritime indberetninger skal foretages i de enkelte medlemslande.

 

De indberettede oplysninger lagres på en national database, hvorfra de berørte myndigheder selv kan hente- eller få adgang til dem. Tilsvarende kan informationer herfra - efter anmodning - stilles til rådighed for myndighederne i de øvrige EU-lande.

Tidligere skulle anløbende skibe foretage en række individuelle indberetninger.

 

Det var eksempelvis havneanløb, ombordværende personer, farligt gods, meddelelse om affald og rester m.v. til myndighederne i det land, de skulle anløbe.

 

Indberetningerne, der typisk indeholdt en række fælles oplysninger, skulle ske i et særligt format til hver enkelt myndighed.

 

Det forventes, at det maritime erhverv og myndighederne vil få adgang til at benytte systemet ultimo maj, med henblik på anvendelse fra 1. juni 2015.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

608 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com