Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Ny app skal hjælpe trafikanter gennem vinteren

Søgeord:

7. november 2013  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

2255 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Den kolde tid med sne og is på vejene nærmer sig. Det kan være svært at køre på frostglatte veje, når man skal på arbejde, hente børn eller handle ind i de mørke, kolde måneder.

Den kolde tid med sne og is på vejene nærmer sig. Det kan være svært at køre på frostglatte veje, når man skal på arbejde, hente børn eller handle ind i de mørke, kolde måneder.



Derfor har Vejdirektoratet i samarbejde med kommunerne lavet ny app, der skal hjælpe trafikanterne bedst muligt gennem vinteren. App´en hedder Vintertrafik, og den giver bilisterne alle de informationer om vejenes tilstand og vejret, som de har brug for, før de starter deres bil.

 

Med nogle få og hurtige klik på sin mobiltelefon kan man få et overblik over de veje, man skal køre på, og svar på spørgsmål som: Er vejen saltet og ryddet? Skal jeg køre tidligere, fordi der er risiko for glatføre? Hvad er temperaturen helt nede ved asfalten?

Vintertrafik app’en besvarer spørgsmålene ved at præsentere samme nyttige information, som findes på Vintertrafik.dk – en hjemmeside, der specielt ved dårligt vejr, som fx snestorm, har op til 200.000 besøg på et døgn. De seneste år har vi i Vejdirektoratet kunnet se, at flere og flere af de besøgende har forsøgt at tilgå informationerne via en mobiltelefon, og ved hjælp af den nye app kan vi give disse brugere en endnu bedre service.

 

-Med vores nye Vintertrafik app forsøger Vejdirektoratet at være med til at guide bilisterne nemt og sikkert gennem vinteren, udtaler vejdirektør Per Jacobsen.

 

-Jeg håber, at rigtig mange trafikanter vil downloade app´en og få glæde af dens tjenester i den forestående vinter.

App’en indeholder følgende informationer:

 

• Glatføre

 

• Seneste saltning

 

• Trafikmeldinger

 

• ’Live’ billeder (fra over 200 webkameraer)

 

• Temperaturmålinger af vej og luft (fra ca. 400 målestationer)

 

• Vindretning og styrke (fra ca. 30 målestationer)

 

Vejdirektoratet og landets kommuner laver indmeldinger til Vintertrafik i perioden 1. oktober til 30. april.

 

App’en er ikke lavet til brug under kørslen. Den er lavet til brug, inden man går ud til bilen. App’en er gratis og kan hentes i App Store eller Google Play.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com