Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Ny asfalt til den yngste Lillebæltsbro

Søgeord:

22. april 2014  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

2254 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Den nye Lillebæltsbro skal have fornyet asfaltbelægningen på hele sydsiden.

Den nye Lillebæltsbro skal have fornyet asfaltbelægningen på hele sydsiden.



I dag, tirsdag den 22. april, går Vejdirektoratet i gang med de indledende arbejder, der skal give Den Nye Lillebæltsbro et helt nyt lag asfalt i broens sydside.

 

Frem til tirsdag morgen den 29. april vil broen blive stribet op i nye vognbaner, så der bliver plads til at udføre asfaltarbejdet, mens trafikken ruller.

 

I løbet af denne uge vil der derfor gradvist blive flyttet rundt på vognbanerne og på trafikanterne.

 

Fra morgenstunden den 29. april vil trafikken så køre på en helt ny måde. Der vil under hele asfaltarbejdet sommeren over være to smalle vognbaner i østgående retning og tre smalle vognbaner i vestgående retning.

Vejdirektoratet forventer, at arbejdet varer frem til begyndelsen af august, men da asfaltarbejde er vejrfølsomt, kan en meget våd sommer forsinke arbejdet.

 

Hastighedsbegrænsningen bliver 80 km/t i hele arbejdsperioden og i alle fem spor.

Tre spor mod vest

Broen har normalt tre vognbaner i hver retning og ved at opretholde tre smallere vognbaner mod Jylland under asfaltarbejdet, regner Vejdirektoratet med at kunne få en bedre trafikafvikling i anlægsarbejdet mellem Nørre Aaby og Middelfart på Fyn.

 

Broen fik nemlig asfalt på i nordsiden ved samme tid sidste år, og det gav nogle problemer for trafikanterne på Fyn, fortæller projektleder for broarbejdet Jens Kristian Tuxen:

 

- Sidste år havde vi to spor i hver retning på broen. Men det gav os nogle kapacitetsproblemer på Fyn. Lige før broen kommer der en tilslutning ned fra Jyllandsvej. Den ekstra trafik fra Jyllandsvej, anlægsarbejdet mellem Nørre Aaby og Middelfart og det samtidige broarbejde gav køproblemer på motorvejen lige ved Middelfart med flere bagendekollisioner som resultat, siger han.

Det håber Vejdirektoratet nu at undgå ved at give mere plads til trafikken mod Jylland.

Hold til højre

Den nye opdeling af trafikken giver til gengæld nogle udfordringer for trafikanterne, der kører mod Fyn. Det er nemlig kun trafikanterne i den højre af de to vognbaner, der kan benytte afkørslen ved 58b Middelfart.

 

De to østgående vognbaner bliver nemlig adskilt af midterautoværnet på broen, da det kun er den højre vognbane, der kører i broens sydside. Den anden vognbane ligger sammen med den vestgående trafik i broens nordside.

 

Det betyder at trafikanterne allerede før broen skal sørge for at holde til højre, hvis de skal af ved Middelfart,

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com