Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Ny biler til Pagh

8. maj 2015  |  

Af Lars Myrup Lassen

Lastbilmægleren leverer nye DAF’er til Vejen-vognmand.

 

Niels Pagh Transport A/S i Vejen er i gang med at modernisere sin lastbilflåde. Seneste nyanskaffelser er to nye DAF XF116 6x2/4 sættevognstrækkere, der er leveret via Lastbilmægleren v. Carsten Lykke.

 

De to DAF’er er begge specificeret med henblik på optimal brændstoføkonomi i form af 12,9 liters Euro 6-motor på 510 hk, 12-trins fuldautomatisk ZF gearkasse med EcoRoll samt enkeltreduceret bagtøj. Komplet spoilerkit på førerhus og mellem akslerne sikrer optimal aerodynamik. Chaufføren får også hjælp til at spare på dieselen via info-display, der giver overblik over det aktuelle forbrug, og vejledning til økonomikørsel under kørslen.

 

Begge biler er udrustet med DAF’s rummelige Super Space Cab førerhus. Udstyrslisten tæller blandt andet automatisk klimaanlæg, oliefyr, køleskab, X-comfort madras i sovekabinen og plysbeklædning.

Forskellige opbygninger

Selv om de to nye DAF lastbiler er helt ens, når det gælder drivline, førerhus og chassis, er de opbygget forskelligt. Den ene er udrustet med en kraftig Mouvex B200 kompressor monteret direkte på gearkassens kraftudtag. Kompressoren anvendes til at losse flydende gods fra vogntogets tanksættevogn. Den anden bil er udrustet med et kompakt HydraPak hydraulikanlæg til at drive en kompressor for at pumpe foderstoffer fra sættevognen til kundens foderstofsilo.

 

- Vi har allerede flere DAF’er i flåden, og vi er rigtig godt tilfredse med dem. Det er chaufførerne også, så derfor var det naturligt for os at vælge DAF igen, da vi skulle udskifte et par biler, fortæller vognmand Preben Jørgensen fra Niels Pagh Transport A/S.

- At handle lastbil er i høj grad et spørgsmål om tillid, og det har vi til Carsten Lykke. Lastbiler er i dag blevet så specialiserede og komplicerede, at det gælder om at få specifikationer og opbygning helt rigtig i første forsøg. Carsten ved præcis, hvordan vi ønsker vores lastbiler opbygget og udstyret, så det samarbejde fungerer også rigtig godt, fastslår Preben Jørgensen.

 

De to DAF XF116.510’ere er opbygget hos Kolding Lastvogns Center (KLC) i Kolding og lakeret hos Taulov Autolakering I/S og er allerede i fuld sving på de danske og tyske landeveje.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

1449 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com