Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Ny direktør i HCA Airport

30. juni 2017  |  

Af Anders Per Gajhede

Skal fortsætte strategi-implementering.

51-årige Hans Okholm Vejrup er blevet ansat som ny lufthavnsdirektør for Odense-lufthavnen Hans Christian Andersen Airport.

 

Den nye direktør har flere års erfaring fra luftfartsbranchen. Senest har han fungeret som konsulent for det færøske luftfartsselskab Atlantic Airways, men har tidligere i karrieren desuden bestridt stillingen som direktør for Atlantis Rejser og projektdirektør hos Apollo Travel Group.

 

Hans Okholm Vejrup ser frem til at komme i gang med at implementere lufthavnens strategi:

 

- Jeg glæder mig til at påbegynde det spændende arbejde med især at udvikle chartertrafikken og tiltrække rutetrafik til lufthavnen. En fast rute til en europæisk storby står højt på ønskelisten, og første skridt bliver derfor at tage kontakt til relevante rejseselskaber og fortælle om de mange muligheder, der er i HCA Airport. Derudover glæder jeg mig til at gøre HCA Airport til en aktiv samarbejdspartner for det lokale erhvervsliv, siger Hans Okholm Vejrup.

Bestyrelsesformand i HCA Airport, Stefan Birkebjerg Andersen:

 

- Tidligere på året blev det bestemt, at HCA Airport skal være hjemsted for både almindelig flytrafik og droner. Nu har vi så fået en ny lufthavnsdirektør, som skal fortsætte arbejdet med at implementere de tre strategiben, der er opstillet for lufthavnen, nemlig chartertrafik, ruteflyvninger og droneaktivitet. Disse skal til sammen være med til at skabe vækst i HCA Airport, siger Stefan Birkebjerg Andersen.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

512 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com