Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Ny formand i TUR

Søgeord:

9. maj 2014  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

2270 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Kim Poder, forhandlingssekretær i 3F, er ny formand for Transporterhvervets Uddannelser.

Kim Poder, forhandlingssekretær i 3F, er ny formand for Transporterhvervets Uddannelser.



Forhandlingssekretær Kim Poder, Transportgruppen i 3F, overtager posten som formand efter forhandlingssekretær Jan Aage Hansen. Kim Poder er desuden fremover næstformand i TUR’s brancheudvalg for personbefordring.

 

Kim Poder har med en 17-årig baggrund som lastbilschauffør, særligt indenfor farligt godsområdet, undervist godschaufførlærlinge i knap seks år på Selandia fra 1996 til 2001. Efterfølgende har han været tilknyttet TUR/Selandia som censor for godschaufføruddannelsen i 5 år.

 

I efteråret 2001 begynder Kim Poder sit arbejde i fagforeningen SID Storstrøms Amt som aktivitetskonsulent. Efterfølgende var han faglig sekretær for transportområdet, da man sammenlagde KAD & SID til 3F i starten af 2005.

Forhandlingssekretær i 2007

I 2007 blev Kim Poder valgt på 3F´s kongres som forhandlingssekretær til 3F Transportgruppe, hvor han siden 2010 har arbejdet som forhandlingssekretær. Kim Poder har i dag ansvar for overenskomster på rutebilsområdet i hele Danmark, de offentlige rutebiler og for godt halvdelen af Mejerichaufførerne i Danmark.

Kim Poder er meget glad for at tiltræde jobbet som TUR-formand. Han mener, at kvalificeret ud- og efteruddannelse er vejen frem i et stadigt mere krævende marked.

 

- Vi kan ikke konkurrere på pris, men vi kan så absolut konkurrere på kvalitet i kraft af veluddannede folk i transportbranchen, siger han.

Om TUR

Transporterhvervets Uddannelser (TUR) fastsætter mål og rammer for arbejdsmarkedsuddannelse (AMU) og erhvervsuddannelse (EUD) til transportområdet.

 

TUR ejes af arbejdsgiverforeninger og fagforbund inden for transportbranchen og er en interesseorganisation, der har som sit formål at varetage transporterhvervets uddannelsesmæssige interesser over for de offentlige uddannelsessystemer.

 

Følgende organisationer er repræsenteret i TUR:

 

3F, DI, DE, DSB, Dansk Jernbaneforbund, Danmarks Fiskeriforening, Danske Regioner, Forsvaret, Forsvarets Personale, Kommunal Brandvæsen, FOA og HK-Stat.

/cw
IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com