Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Ny påhængsvogn til Vestjysk selskab

Søgeord:

6. december 2013  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

2255 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Treakslet overføringshænger kørte ud til Oksbøl

Treakslet overføringshænger kørte ud til Oksbøl



Dan-Grit A/S i Oksbøl har netop fået overdraget en ny treakslet overføringshænger til transport med hejseladscontainere i længder af 6 til 6,5 m.

 

Påhængsvognen er bygget med trevejs tippelad og har bl.a. en pneumatisk og ned-knækbar træktriangel.

 

Akselbestykningen omfatter tre ni-tons SAF-Intradisc aksler med skivebremser. Påhængsvognens tilladte totalvægt er 24.000 kg. og er bygget op med langvanger, som er opsvejsede til I-profiler/kasseprofiler i finkornsstål 690 og med kraftige tiprør/tiprørsforstærkninger.

 

Chassiset er bygget med vridningsstabiliserende forstærkningsplader i bag og ved tipstemplet. Ca. 2/3 af påhængsvognens længde er fremstillet som en trevejs tipramme, der er tipbar op til 49 grader.

 

Påhængsvognen er fremstillet til containere med indvendige og udvendige ruller i 160 mm. og 220 mm. og er i bag justerbar til containere i længder fra 6.500 mm. til 7.000 mm. Der er monteret 4 pneumatiske låse på tiprammen, som er låsbare på den udvendige side af containerrammen.

Den nye Kel-Berg overførselshænger er leveret af Ivan Kristensen fra Lastas A/S i Hedensted.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com