Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Ny rapport om ship-management

Søgeord:

22. august 2013  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

2254 gange

Læses i øjeblikket af:

1

I forlængelse af regeringens Vækstplan for Det Blå Danmark har Søfartsstyrelsen med støtte fra Den Maritime Fond fået udarbejdet en rapport om vækstpotentialet inden for shipmanagement.

I forlængelse af regeringens Vækstplan for Det Blå Danmark har Søfartsstyrelsen med støtte fra Den Maritime Fond fået udarbejdet en rapport om vækstpotentialet inden for shipmanagement.



Rapporten peger blandt andet på, at øget markedsføring af Det Blå Danmark kan tiltrække shipmanagere.

 

Skibsejere og rederier benytter i stigende omfang virksomheder, som på vegne af ejeren varetager driften af dennes skibe, såkaldte shipmanagere. I dag er det op mod halvdelen af verdens handelsskibe, der drives helt eller delvis af shipmanagere, og tendensen er voksende.

 

Shipmanagementindustrien er især udbredt i Singapore, Hong Kong og Cypern, mens shipmanagement kun i begrænset omfang er til stede i Danmark.

 

Søfartsstyrelsen har derfor med støtte fra Den Maritime Fond bedt Per Nykjær Jensen, Seamall, belyse, hvilke forhold under eksisterende rammevilkår og lovgivning, der vil være af betydning for at kunne tiltrække udenlandske shipmanagementvirksomheder til Danmark.

Rapporten peger blandt andet på, at den største udfordring er, at kendskabet til danske rammebetingelser og forretningsmuligheder blandt shipmanagere er begrænset.

 

Rapporten er baseret på interviews med blandt andre udenlandske shipmanagere og specialister med indsigt i maritime forhold, og den viser, at Danmark har de grundlæggende forudsætninger for at kunne tiltrække shipmanagement.

 

Der er et stærkt rederierhverv, som kan efterspørge shipmanagement-ydelser, og der er adgang til kvalificeret arbejdskraft og en stærk maritim klynge. Derudover har Danmark gode generelle erhvervsvilkår, ligesom Danmark generelt betragtes som et velfungerende land med en effektiv administration.

 

Rapporten peger dog også på forhold, hvor der er plads til forbedringer af de danske rammebetingelser.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com