Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Ny skibsrederbiografi

7. december 2015  |  

Af Lars Myrup Lassen

Ny bog: J. Lauritzen - om Storhed og Fald af Ole Lauritzen.

Bogen beskriver skibsreder Knud Lauritzens karriere, der gjorde rederiet J. Lauritzen til et mægtigt konglomerat. Det ejede rederier, borerigge, værfter, industrier, ejendomme, minedrift og olielicenser. Ole Lauritzen fortæller om de mange nye virksomheder og skibsruter, som hans far investerede i: polarskibe, finlandsfart, vintersejlads til Montreal borerigge og køleskibe. De mange nye initiativer gjorde J. Lauritzen til en betydende rederi- og industrivirksomhed.

Der blev indført sociale forbedringer i skibene: forbedrede kahytter, svømmepøl, skibsbiblioteker, tandlæger og velfærdssekretærer. J. Lauritzens Søfartsskole i Kogtved blev oprettet og fik stor betydning for rederiets uddannelse af dygtige skibsofficerer.

Rederfruen, Kirsten L., datter af rektor Hans Hartvig Møller, mente, at rederiets millioner skulle gavne flest muligt. Under krigen skulle flygtninge hjælpes: jødernes flugt til Sverige, hjælp til KZ-lejrfanger og til norske modstandsfolk. Den indsats blev udvidet efter krigen bl.a. med indsamling af nedfaldsfrugt, som af frivillige hjælpere blev kogt til marmelade og uddelt til de fattige i hovedstaden, hjælp til mindrebemidlede pensionister og indretning af vuggestuer.

Bogen fortæller også historien om JL's liv og familiens opvækst i et stort hus med mange tjenestefolk og om arbejdet med en uegennyttig indsats. Lauritzen-børnene fik en noget skizofren opvækst hvor de levede som landets rigeste familier men også skulle opføre sig som "almindelige" danskere og give det gode eksempel hvor Spejderloven var en vigtig rettesnor i det daglige.

Efter krigen blev "JL Fondet" stiftet for at sikre rederiets fortsatte vækst og familiens position som overhoveder for bestyrelserne. Overskuddet fra koncernen skulle uddeles til dansk søfart og andre formål. Dette blev gennemført i de mange år, hvor Knud L. stod i spidsen for koncernen.

Knud Lauritzen afgik ved døden i 1978 inden generationsskiftet var fastlagt. Det fremgår af bogen, at fondets skiftende bestyrelser holdt familien ude fra den indflydelse, der var påtænkt, nemlig at Ole Lauritzen og hans fætter, Jørgen Ditlev, skulle deles om ledelsen.

Ole Lauritzen fortæller hidtil ukendte detaljer om hvorfor han frabad sig faderens ønske om at gøre ham til topchef for J. Lauritzen. Han foretrak at "køre sit eget løb" uden magtkampe og bureaukrati. Han mente, han ville få et lykkeligere liv i et samarbejde med sine egne "ildsjæle" og uden stordriftens ulemper. Ole Lauritzens forhold til sin familie er noget anstrengt. Hans forslag til velgørende arbejde og til og drift af Kogtved Søfartsskole afslås af JL Fondet. Hans to børn, Dan og Ann, holdes uden for poster i J. Lauritzen og de får ikke hjælp eller støtte fra den fond der bærer navnet Lauritzen.

Ole Lauritzen beskriver åbenhjertigt hvorledes hans familie splittes af kampen om bestyrelsesposter. Han lægger ikke skjul på sin harme over at det idealistiske frivil-
lige arbejde ændrer karakter, så støtten nu består af millionbeløb til velhavende fonde med "gode forbindelser" og at høje honorarer betales til chefer trods milliardtab på over 6 mia. kr., der truer rederiets og fondets eksistens ...

Bogen er et "Manifest" om politisk nytænkning uden dogmer, men med hård modstand mod både "Rødfascisternes" voldspolitik og mod "Kapitalens" globaliseringsrus i alliance med storstaternes (EUs) magtkoncentration uden demokrati og menneskeværd.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

776 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com