Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Ny top i Sund & Bælt

27. april 2016  |  

Nyt formandskab og nye bestyrelsesmedlemmer.

Ny top i Sund & Bælt

Nyt formandskab og nye bestyrelsesmedlemmer.

Regeringen har besluttet, at Peter Frederiksen vælges som ny formand for bestyrelsen i Sund & Bælt Holding A/S, og at bestyrelsen udvides fra de nuværende 7 medlemmer til 9 medlemmer.

 

Peter Frederiksen erstatter den tidligere bestyrelsesformand, Henning Kruse Petersen, som tidligere på året meddelte, at han trækker sig som formand og udgår af bestyrelsen.

 

Regeringen har ligeledes besluttet, at David P. Meyer vælges som ny næstformand for bestyrelsen. Bestyrelsen har herefter to næstformænd, da den nuværende næstformand, Carsten Koch, fortsætter på posten indtil foråret 2017. 

To omgange

Endvidere indtræder Ruth Schade og Lene Lange som menige medlemmer i bestyrelsen. Pernille Sams og Mette Boye vil i lighed med Carsten Koch fortsætte frem til foråret 2017, hvor deres mandat ophører. Ændringen i bestyrelsessammensætningen vil blive gennemført i to etaper, dels på den ordinære generalforsamling, der blev afholdt i dag, dels på en ekstraordinær generalforsamling, der holdes den 10. maj i henhold til  vedtægterne.

 

Transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt udtaler:

 

- Bestyrelsen får nu fire nye medlemmer, som skal være med til at lede selskabet i forbindelse med de udfordringer, som Sund & Bælt står overfor. Her tænker jeg særligt på Femern projektet.

Tyske udfordringer

- Jeg er glad for, at vi med Peter Frederiksen har fået en formand, som gennem sit arbejde i Hamburg Süd og A.P. Møller–Mærsk har et indgående kendskab til transportmarkedet og hermed til vigtigheden af transportkorridorer mellem Danmark og Tyskland, tyske forhold og til betydningen af international samhandel.

- Samlet får bestyrelsen en stor viden også om tyske forhold, hvilket vil være en fordel i arbejdet med Femern projektet. I det hele taget får bestyrelsen nu nye kompetencer af juridisk og økonomisk/finansiel karakter.

- Det er altså nogle stærke profiler, som Sund & Bælt Holding nu får ind i bestyrelsen, og det er med glæde, at jeg nu kan præsentere det nye formandskab og de nye bestyrelsesmedlemmer.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

536 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com