Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Ny topchef hos Scan Global Logistics

1. februar 2016  |  

Af Claus Warncke

Skifter fra DHL Global Forwarding.

Jesper Nielsen er tiltrådt som Group CEO for Scan Global Logistics. Samtidigt overtager afgående CEO, Henrik von Sydow, formandsposten i bestyrelsen efter Esben Bay Jørgensen.

 

- Jeg er både glad og stolt over, at vi har kunnet tiltrække Jesper Nielsen til posten. Jesper har en international karriere bag sig og bidrager ikke mindst med en bred erfaring både inden for branchen og for ledelse, men han har også en betydelig indsigt i kunde- og partnerforhold. Jeg er overbevist om, at Scan Global Logistics vil fortsætte den succesfulde udvikling under Jespers ledelse, siger Henrik von Sydow, ny bestyrelsesformand for Scan Global Logistics A/S.

Skifter fra DHL

43-årige Jesper Nielsen har i de seneste ti år haft flere lederstillinger hos DHL Global Forwarding, senest som CEO for Norden og Baltikum, med ansvar for en omsætning på over 800 millioner Euro og 800 medarbejdere. Før DHL bestred han flere ledende stillinger i USA, Europa samt Kina.

 

- Jeg glæder mig meget til at overtage rollen som Group CEO for Scan Global Logistics. Under Henrik von Sydows ledelse har virksomheden undergået en markant positiv transformation, og jeg vil tilstræbe at fortsætte denne bæredygtige vækst. Vi vil cementere vores position som et troværdigt og agilt alternativ til de store multinationale speditører. Min erfaring og baggrund passer ind med vores indsats for en fortsat styrkelse af vores løfter om øget værdiskabelse til gavn for vores kunder, udtaler Jesper Nielsen.

For- og næstformand

Henrik von Sydow overtager posten som bestyrelsesformand fra Esben Bay Jørgensen, medstifter og partner i investeringsselskabet BWB Partners, der ejer aktiemajoriteten i SGL. Esben Bay Jørgensen fortsætter som næstformand i bestyrelsen.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

1673 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com