Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Ny trafikaftale: 56 ton totalvægt fra august

Søgeord:

25. juni 2014  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

2263 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Den nye trafikaftale mellem regeringen, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, SF og Liberal Alliance betyder blandt andet, at vognmændene får øget deres totalvægt fra 1. august og ekstra plads til modulvogntog.

Den nye trafikaftale mellem regeringen, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, SF og Liberal Alliance betyder blandt andet, at vognmændene får øget deres totalvægt fra 1. august og ekstra plads til modulvogntog.



Den nye aftale mødes med tilfredshed hos DTL’s administrerende direktør Erik Østergaard:

 

- Vi er meget tilfredse med den brede aftale, som styrker vejgodstransporten i Danmark yderligere. Aftalen bærer præg af et grundigt forarbejde fra Transportministeriets side og stor politisk velvilje, siger DTL’s topchef.

 

Fra 1. august bliver det således muligt at køre med 56 ton totalvægt på 7-akslede vogntog.

 

Det er dog en forudsætning, at akselafstanden øges fra tre til fire meter mellem sidste aksel på en 4-akslet forvogn og første aksel på en 3-akslet kærre.

Broer belastes ikke ekstra

Kravet til akselafstanden betyder, at broer ikke belastes mere end i dag, og at ændringen ikke giver øgede udgifter for stat og kommuner.

 

Forudsætningen er også, at tolerancegrænsen for kørsel med overlæs nedsættes, hvilket skete 1. juni.

 

De politiske partier ønsker samtidig at udbrede forsøgsvejnettet til modulvogntog, så vognmænd i stort set hele landet kan benytte sig af den mere energi- og omkostningseffektive transportform. Der afsættes derfor 75 mio. kr. til, at 35 delstrækninger kan inddrages i vejnettet til modulvogn.

 

Parterne er samtidig enige om at forlænge forsøget med modulvogntog frem til 2030 for at skabe stabile vilkår for branchen.

Sikkerhed og styring

Den nye trafikaftale betyder samtidigt, at der afsættes 12,5 mio. kr. til forebyggelse af højresvingsulykker – herunder anlæg af cykelbokse, revision af chaufføruddannelsen, videndeling med kommuner og kampagner.

Yderligere 8,6 mio. kr. går til at sikre kryds til forebyggelse af højresvingsulykker.

 

Endelig har parterne lavet en aftale om at stemme for en ny vejlov. Den skal blandt andet indeholde bedre styring og koordinering af vej- og gravearbejder og bedre redskaber til vejmyndigheden, som bod og færdiggørelse for ledningsejers regning ved forsinkelser.

 

- Det er en god aftale, hvor vi nu iværksætter en række tiltrængte vejprojekter, som kommunerne og det lokale erhvervsliv har efterspurgt. Desuden får vi de effektive og miljøvenlige modulvogntog udbredt til stort set hele landet, siger Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorentzen i en pressemeddelelse.

/cw
IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com