Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Ny trafikkampagne går i gang

2. oktober 2017  |  

Politi vil stoppe uopmærksomme trafikanter.

I denne uge (uge 40) sætter politiet ind med kontrol af uopmærksomme trafikanter på vejene. Det sker samtidig med, at en landsdækkende kampagne opfordrer flere til at køre bil, når de kører bil.

 

Der er uopmærksomhed involveret i hver tredje dødsulykke i trafikken. For at få flere til at holde fokus på trafikken, sætter landets 12 politikredse ind med en uopmærksomhedskontrol fra mandag den 2. til søndag den 8. oktober.

 

-Selv få sekunders uopmærksomhed kan betyde, at man overser en anden trafikant eller kommer til at trække over i modsatte vognbane, og rammer en modkørende frontalt. For at forebygge de her ulykker sætter vi ind med kontrol i den kommende uge, siger Tove Hels, chefkonsulent i Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

Hvad laver folk bag rattet?

Rigspolitiets Nationale Færdselscenter har gennemført en undersøgelse i hele landet i foråret, hvor man på by-, lande- og motorveje har observeret, hvad 26.000 trafikanterne foretager sig bag rattet.

 

Undersøgelsen slår fast, at cirka seks procent af alle førere af personbiler og varevogne under deres kørsel udfører en handling, der kan distrahere dem og tage deres fokus fra trafikken. Det vil sige, at de enten taler i håndholdt eller håndfri mobiltelefon, indstiller deres GPS, spiser eller drikker, mens bilen er i fart.

Lastbiler volder også kvaler

Undersøgelsen konkluderer også, at det særligt blandt de tunge køretøjer - især lastbiler - er et problem.

 

Mens cirka seks procent af førerne af personbiler og varevogne foretager sig distraherende handlinger, når de kører på vejene, så er det tilsvarende tal for de tunge køretøjer (især lastbiler) mere end dobbelt så stort, nemlig cirka 15 procent, viser observationerne fra Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

 

-Uopmærksomhed er risikabelt for alle trafikanter. Men ulykker med tunge køretøjer hører på grund af deres størrelse og vægt til de alvorligste. Det er derfor særligt vigtigt, at erhvervschaufførerne holder fokus på trafikken og ikke foretager sig noget, der tager deres opmærksomhed fra trafikken, siger Tove Hels, chefkonsulent i Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

Mental uopmærksomhed fylder

Politiet sætter ind med uopmærksomhedskontrol samtidig med Rådet for Sikker Trafik, Forsikring & Pension og landets kommuner gennemfører en kampagne mod uopmærksomhed i trafikken.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

586 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com