Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Ny transportminister kigger ned i postkasserne

Søgeord:

21. august 2013  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

2255 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Pia Olsen Dyhr (SF) har nu grebet sagen om postkasseselskaberne fra forgængeren og er gået ned i materien bag EU’s postkasseforbud.

Pia Olsen Dyhr (SF) har nu grebet sagen om postkasseselskaberne fra forgængeren og er gået ned i materien bag EU’s postkasseforbud.



DTLs direktør Erik Østergaard ser frem til at få den nødvendige afklaring. Under alle omstændigheder er det efter hans opfattelse ikke en sag, der blot slutter med en udtalelse fra EU-Kommissionen.

 

-Hvis postkasseselskaber, der reelt styres fra et andet EU-land viser sig at være en mulig retstilstand, må der en politisk drøftelse til, om det nu også har været formålet med at ændre i EU-forordningen i 2011. Ændringen har været gennem møllen i Bruxelles, og der er parter i lovgivningsprocessen, der bør spørges om dette. Derfor er jeg også glad for, at den danske minister tager fat i sagen, siger Erik Østergaard.

I et svar til Folketingets Transportudvalg stillet 1. august om, hvorvidt og hvordan ministeren vil tage skridt til at undersøge, om danske virksomheders postkasseselskaber i Tyskland er i overensstemmelse med EU-forordningen, fremkommer Pia Olsen Dyhr med en kort redegørelse for baggrunden for EU's forbud mod postkasseselskaber. Og svaret viser, at der er stort behov for en afklaring af den tyske praksis.

 

Det hedder blandt andet i svaret, at kravet om faktisk etableret forretningssted blev en del af forordningen, for at imødegå ulige konkurrence mellem på den ene side vognmænd, der har et egentligt forretningssted, hvor myndighederne kan kontrollere, om de opfylder mindstenormerne for adgang til erhvervet, og på den anden side de såkaldte postkasseselskaber, "som kan undslippe dette tilsyn.".

Videre fremgår det af ministersvaret, at en virksomhed for at opfylde kravet om etablering i en medlemsstat, skal "… råde over et forretningssted med lokaler, hvor virksomhedens kernedokumenter opbevares. Ligeledes skal virksomheden på forretningsadressen råde over faciliteter, som gør den i stand til vedvarende at drive en driftscentral for virksomhedens køretøjer.".

 

Transportministeren slår endvidere fast, at danske transportvirksomheder, som er etableret og registreret i Tyskland, og som har erhvervet tyske tilladelser til godskørsel for fremmed regning, er tyske selskaber. Det er således de tyske myndigheder, som skal føre tilsyn, for tilsynet med overholdelse af forordningens krav om etablering af vejtransportvirksomheder er et nationalt anliggende.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com