Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Ny transportvirksomhed i Nakskov.

Søgeord:

14. september 2016  |  

Læst i alt:

1374 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Sax-Trans overtager dele af John Maj.

Lolland-Falsters største vognmandsvirksomhed åbner nu en afdeling i Nakskov. Henover sommeren har Sax-Trans A/S af et par omgange indgået en aftale med Jyske Bank om at købe en stor del af vognparken og et par ejendomme fra Nakskov-firmaet John Maj, der gik konkurs i maj.

 

Sax-Trans A/S er nu klar til at skabe nye aktiviteter i Nakskov med kontor, lager og terminal.

 

- Det ser jeg virkelig frem til. Nakskov er en aktiv by, og jeg kender mange gode mennesker her, fortæller Flemming Werner Jensen, der sammen med hustruen Karin driver og ejer Sax-Trans.

 

Virksomheden er begyndt at ansætte folk til en del af de 25 biler, 30 trailere og 2 kraner, som banken havde sat til salg - og som der er tradition for i firmaet, så rekrutteres der fra lokalområdet.

Lokale ansættes

- Det er vigtigt for os, at vores ansatte er lokale. Dels er der slet og ret gode folk i både Nakskov, Sakskøbing og de andre byer på øerne, dels er vi også nok ret lokalpatriotiske. Vi vil rigtig gerne Lolland-Falster og bidrager gerne til udviklingen i hele landsdelen, siger Flemming Werner Jensen. Han slår fast, at uden gode medarbejdere ville firmaet aldrig være blevet til det, det er i dag.

-Vi har rigtig mange medarbejdere, der har fejret 10, 15, 20 eller 25 års jubilæum, og jeg håber vores nye ansatte også vil komme til at føle sig hjemme i Sax-Trans A/S og blive i mange år, siger Flemming Werner Jensen.

 

Alsidig forretning

Fra kontoret i Nakskov vil Sax-Trans A/S betjene Vestlolland, og med de ny tilkøbte biler, kraner m.m. er firmaet godt rustet til at byde ind på mere entreprenørkørsel, et segment som forventes at vokse i de kommende år, når arbejdet med Femernforbindelsen, Storstrømsbroen og tilhørende anlæg for alvor går i gang.

 

Vognmandsfirmaet kan klare alt inden for transport, lige fra entreprenørkørsel med grus og sten og jord, kran- og grabbeopgaver, containerudlejning, løfteopgaver med 60 TM kran, maskinflytninger, bådtransport, blokvognskørsel, stykgodstransport, landsdækkende distribution via Danske Fragtmænd samt lagerhotel, over flytninger og opbevaring for både erhverv og private i det tilknyttede flyttefirma, OB Flytning, og ned til den mindste kureropgave, med ekspresbiler her og nu.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com