Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Ny vækstplan skal have fokus på offshore

24. marts 2015  |  

Generalforsamling i Rederiforeningen af 2010.

Fredag afholdt Rederiforeningen af 2010, der repræsenterer den mindre og mellemstore danske skibsfart, sin ordinære generalforsamling i Svendborg.

 

Formanden for foreningen, Esvagt-direktør Søren Nørgaard Thomsen, benyttede lejligheden til at kigge tilbage på et år, hvor foreningen har udvidet antallet af indmeldte skibe med næsten 50 – til 266 skibe. Tilvæksten skyldes i høj grad, at den statsejede lodstjeneste DanPilot har meldt sig ind, lige som Hvide Sande Havn og Thorsminde Havn har indmeldt skibe.

 

-Foreningen gennemgår på flere fronter en interessant og positiv udvikling inden for flere segmenter – specialskibe og mindre tank- og tørlastskibe. Mange medlemmer er aktive inden for offshore, hvor der desuden er et meget stort vækstpotentiale. Vi er glade for, at man fra politisk side har stor fokus på vækstpotentialet, herunder hvordan man tilpasser de maritime uddannelser og efteruddannelser til branchens behov, samt hvordan man sikrer de rette rammevilkår, siger formand for Rederiforeningen af 2010, Søren Nørgaard Thomsen.

Senest har regeringen med støtte fra det meste af oppositionen lagt op til at brede tonnageskatten ud til at omfatte flere offshore-fartøjer. Søren Nørgaard Thomsen mener dog, at det er af afgørende betydning, at en kommende maritime vækstplan også indeholder en udvidelse af DIS-skatteordningen, så al offshore-skibsfarten omfattes, lige som det er tilfældet for de fleste rederier, der opererer under konkurrerende flag.

 

På generalforsamlingen blev bestyrelsen konsolideret og udvidet med CEO David Kristensson fra Northern Offshore Services. Desuden blev COO Hans Schneider, A2SEA A/S valgt til ny næstformand.

Bestyrelsen består nu af:

Formand: Adm. direktør Søren Nørgaard Thomsen, ESVAGT A/S

Næstformand: COO Hans Schneider, A2SEA A/S

Bestyrelsesmedlem: Skibsreder Niels Højlund Hansen, Nordane Shipping A/S

Bestyrelsesmedlem: Skibsreder Jørgen Folmer, H. Folmer & Co.

Bestyrelsesmedlem: Skibsreder Jonas Backman, Sirius Shipping ApS

Bestyrelsesmedlem: Skibsreder Lars Simonsen, Rederiet M.H. Simonsen ApS

Bestyrelsesmedlem: Adm. direktør Jens P. Buchhave, Terntank Rederi A/S

Bestyrelsesmedlem: CEO David Kristensson, Northern Offshore Services

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

555 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com