Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Ny vognmand starter på første klasse

29. september 2016  |  

Drømmebilen kommer fra Scania.

Morten Andersen fra Ullerslev har aldrig været i tvivl om at han vil køre lastbil. Nu har han købt sin første lastbil; en Scania R 580.

 

Mortens far havde engang 18 lastbiler, og Morten brugte hele sin fritid hjemme i vognmandsforretningen. Her stod han for at vaske lastbilerne, og allerede som 12-årig stod han klar, når de kom hjem, for at hjælpe med at læsse om og stille dem på plads.

 

Morten er udlært ved Skjøth Transport ApS i Årslev på Fyn, som har 18 Scania. Han kørte som elev med både nye og brugte lastbiler. Da der en dag blev leveret 4 nye flotte Scania R 580 boogie-lastbiler, var han solgt til Scania-V8.

Sidst i læretiden blev han anbefalet at starte sin egen vognmandsforretning. Mange havde set, at han var dygtig, altid havde styr på gods og regler og gjorde et godt indtryk, hvor han kom frem.

 

Han henvendte sig til Scania i Odense, og alle muligheder blev vendt. Skulle det være nyt eller brugt, leje eller totalleje, og hvad med vedligeholdelse og finansiering. Der blev regnet på stort og småt, og efter et møde med Carsten Dyhr fra Scania Finans faldt valget på en Scania V8'er med attraktiv leasing hos Scania Finans. Han bestilte sin nye Scania hos salgskonsulent Bjarne Bruun Jensen, som havde været med hele vejen. Klargøringen blev planlagt, og det blev aftalt, at lastbilen skulle starte med at køre d. 1. august.

Da Morten hentede bilen var der monteret en blitzbjælke - en svendegave fra familien. Den nye Scania R 580 LA 6X2 boogietrækker med 3100 akselafstand blev endvidere leveret med alle udstyrspakker.

 

Den er opbygget i Scanias egen opbyggerafdeling i Vojens og plysset ved In truck i Padborg, som også var på pletten til byggemødet. Den er blevet malet og stafferet super flot ved Frank Mosegård i Bramming .

 

Morten fik bilen leveret af salgskonsulent Henrik Vikkelsø, da Bjarne var på ferie, og der blev holdt fest hjemme i haven efter leveringen, hvor det flotte resultat skulle fejres. Morten har takket alle for samarbejdet og det fine resultat, og Scania ønsker Morten tillykke og ønsker god vind fremad.

 

Transport Tidende på mobilen:

Download Transport Tidendes gratis app i App Store eller Google Play

 

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

1252 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com