Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Ny Volvo FL med 4x4

Søgeord:

3. december 2014  |  

Af Lars Myrup Lassen

Læst i alt:

2406 gange

Læses i øjeblikket af:

1

4X4 Volvo FL er designet til både bykørsel og grusgrave

 

Nu fås Volvo FL i en firehjulstrukket version (4x4) med ekstra god fremkommelighed på glatte, stejle og ujævne veje.

Ifølge Volvo Trucks, så er lastvognen ideel som specialkøretøj i både bytrafik og i mere krævende miljøer eller som servicebil i grusgrave og på byggepladser.

 

Med et kompakt design, høj komfort og motorer med højt drejningsmoment er Volvo FL ideel til tempofyldt bytrafik. Med firehjulstræk og forbedret frihøjde kører den lige effektivt på asfalt og på stenede grusveje.

 

- Mange af vores kunder arbejder i områder, hvor både vejret og vejforholdene hurtigt kan ændre sig. Den firehjulstrukkede Volvo FL kan udføre opgaver, som tidligere måske krævede en anden lastvogn ved udfordrende kørselsforhold, siger Pernilla Sustovic, der er segmentsansvarlig for distribution hos Volvo Trucks.

Support til anlægsudstyr

Den firehjulstrukne Volvo FL manøvrerer naturligvis også hjemmevant i grusgrave eller på byggepladser i snævre bymiljøer. Og med en totalvægt på op til 16 ton har den både stor lastkapacitet og mulighed for avancerede applikationer som for eksempel sky-lift, betonkanoner eller kraner.

 

- Forskellen på den nye Volvo FL med 4x4 er det høje chassis, som giver en øget frihøjde på cirka 6 cm foran og 10 cm bag. Det højere chassis giver også en øget frigangsvinkel på 25 grader, så lastvognen lettere kan komme op af grøfter og dybe hjulspor, fortsætter Pernilla Sustovic.

Firehjulsdrift i lavt gear

Volvo FL med 4x4 har permanent indkoblet firehjulstræk. Fordelergearkassen er desuden dobbeltvekslet med høj og lav udveksling. Ved normal drift er den høje udveksling tilkoblet, og ved krævende kørsel kobles den lave udveksling til via en knap på instrumentpanelet.

 

Trykluft som tilvalg

Lastvognen kan også udrustes med et ekstra luftudtag, der er placeret på chassiset, for drift af forskelligt tilbehør eller for at fylde luft på dækkene.

Den nye Volvo FL med 4x4 fås i Euro 6-udgave og tilbydes på samtlige markeder i Europa, hvor Euro 6 er lovkrav.

 

 

 

Fakta: Volvo FL med 4x4

 

Totalvægt/kapacitet:12 til 16 ton

Godkendt maksimal vogntogsvægt: 25 ton

Maksimal frihøjde med dæk 11R22,5”:

  • Foraksel: 329 mm
  • Bagaksel: 319 mm

 

Frigangsvinkel: 25 grader

 

Hjul og dæk, 275/70 R22,5”, 10R22,5” og 11R22,5”

 

Førerhusprogram:

  • Dagførerhus
  • Medium-førerhus
  • Mandskabskabine

 

Motorer: D8K 250, 280 hk

Gearkasser: Manuel 6-gears gearkasse, 6-gears automatgearkasse som tilvalg

 

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com