Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Nybygninger tynger containerrederier

25. januar 2017  |  

Af Lars Myrup Lassen

Alphaliner: Containerkapacitet vil stige med 3,4 procent i 2017.

 

Det voldsomme ratepres, der har sendt containerrederiernes bundlinje i rødt i 2016, kommer formentlig til at fortsætte i 2017. Det skyldes at rederiernes kamp for at reducere overkapaciteten bliver undermineret af en massiv tilgang af ny tonnage, der langt overstiger rederiernes forventede skrotning af ældre skibe.

 

Det fremgår af en analyse fra det franske analysebureau Alphaliner, der skønner at den samlede globale containerkapacitet vil stige med 3,4 procent i 2017.

 

Containerrederierne står til at modtage et stort antal nybygninger i 2017, hvoraf næste fire ud af fem vil høre til i sværvægtsklassen med en kapacitet på over 10.000 TEU. Tilgangen af ny tonnage når ifølge værfternes ordrebøger op på 1,69 millioner TEU i indeværende år. Prognosen for skrotning når kun op på 750.000 TEU.

Selv hvis rederierne formår at udskyde leveringen af en andel af de bestilte nybygninger, så vurderer Alpahliners analytikere, at nettotilgangen vil nå op på 3,4 procent.

 

Til sammenligning øgede rederierne kun containerkapaciteten med 1,5 procent i 2016.

 

Den store tilgang af kapacitet undergraver rederiernes store anstrengelser for at bringe bundlinjen tilbage i sort.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

716 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com