Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Nye krav til skibes bestilling af lods

Søgeord:

29. januar 2016  |  

Læst i alt:

757 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Varsel er ændret.

Danske Havne har altid lagt vægt på, at krav om og ønsker til lodsning skal være begrundet miljømæssigt og sikkerhedsmæssigt. Hensyn til miljø og sikkerhed må ikke blive en konkurrenceparameter. Strukturen må ikke tilskynde til at lods vælges fra.

 

Danske Havne vil derfor tæt følge udviklingen i havnelodsninger, som gik ind i et nyt regime den 1. januar 2016.

 

Den dag var nemlig første dag med den gradvise liberalisering af gennemsejlingslodsninger gennem Kattegat og Øresund. Dermed ophørte DanPilots traditionelle monopol, og Danish Pilot Service fik adgang til 600 lodsgennemsejlinger i 2016. Samtidig ændrede DanPilot kravene til varsel af ønske om havnelodsning.

 

I loven er der forskel på, hvornår man kan få lods til store og mindre havne. En mindre havn er en havn, som har en årlig fragtgodsomsætning de foregående 2 kalenderår på mindre end ½ pct. af den samlede godsomsætning for fragtskibsgods i danske havne i samme periode. I de større havne kan der fås lods alle 24 timer i døgnet, til de mindre skal DanPilot og havnen aftale en normal lodsningsperiode for havnen på sammenhængende 18 timer, dvs. der er som udgangspunkt ikke 24 timers service.

Men der stilles også krav til skibenes planlægning og bestilling. Udgangspunktet er, at DanPilot skal varsles senest 24 timer, før lodsning ønskes til dansk havn, og senest 4 timer for lodsning fra dansk havn. Det nye er, at DanPilot ændrer prisstrukturen, så prisen holdes i ro, hvis skibet bestiller lods mere end 7 timer, før man har brug for lodsning fra dansk havn. Det stiller store krav til skib og håndtering, at der ikke sker ændringer i den planlagte ankomst og operation. Hvis skibet bestiller lods mindre end 7 timer, før skibet skal forlade havnen, kan prisstigningen blive op til 10 pct.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com