Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Nye motorveje åbnes mandag

Søgeord:

25. september 2013  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

2257 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Mandag den 30. september bliver en festdag for motorvejstrafikanterne i Midt- og Østjylland.

Mandag den 30. september bliver en festdag for motorvejstrafikanterne i Midt- og Østjylland.



På dagen åbner nemlig motorvejsstrækningen mellem Ølholm og Vejle, og samtidig står det tredje helt nye motorvejsspor på E45 mellem Hornstrup og Vejle Syd færdig - to år før tid.

 

Med den nye motorvej mellem Ølholm og Vejle bliver Trekantområdet og Herningområdet for alvor bundet sammen til glæde for alle trafikanter. Og med det nye spor ved Vejle løser Vejdirektoratet nu et mangeårigt trængselsproblem på en af de mest trafikerede motorvejsstrækninger i landet.

 

-Det er en stor dag for Vejdirektoratet. Jeg er sikker på, at mange trafikanter også glæder sig, siger projektchef Søren Andersen.

 

Det tredje spor ved Vejle skulle oprindeligt først åbne i 2015, men undervejs i anlægsperioden skar Vejdirektoratet hele to år af den tidsplan.

-Vi har trukket hårdt på trafikanternes tålmodighed omkring Vejle de sidste par år. Men hvis de husker på, at vi åbner det nye spor to år før tid, så håber jeg, at de alligevel tilgiver os alt vejarbejdet. Nu bliver der meget bedre plads, siger Søren Andersen.

 

Med åbningen af de ekstra spor mangler der stadig de sidste omkring ti kilometer udbygning ned til Skærup. Den sidste del står færdig senere på efteråret.

 

Motorvejen mellem Ølholm og Vejle er også en meget efterspurgt strækning, ikke mindst af erhvervslivet. Der er en meget høj andel af lastbiltrafik på den eksisterende rute 13/18, hvor lastbilerne kører i dag. Trafik der nu bliver flyttet væk fra beboelse og lokaltrafik.

-Den nye motorvej gavner i høj grad mobiliteten i et kerneområde af Danmark. Vi har nu motorvej og motortrafikvej hele vejen fra Vejle til Herning. Samtidig giver vejen en mere sikker lokaltrafik og roligere byliv for de lokale borgere, da den tunge trafik fremover vil bruge motorvejen, siger Søren Andersen.

 

Selve åbningsarrangementet foregår på den nye motorvej mellem Ølholm og Vejle, nærmere bestemt lige på kommunegrænsen mellem Hedensted og Vejle - nord for Grejsvej. Transportminister Pia Olsen Dyhr vil tale og klippe snoren og dermed er motorvejen officielt åben og det nye spor ved Vejle indviet.

 

Fejringen finder sted mellem klokken 13.00 og 14.30 og alle er velkomne til at deltage.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com