Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Nye vinde over havnesektoren

2. juli 2015  |  

Af Anders Per Gajhede

"Direktørens hjørne" med Gitte Lillelund Bech.

Direktør i Danske Havne, Gitte Lillelund Bech:

”Her på tærsklen til sommerferien må vi konstatere, at der blæser nye vinde, også for havnesektoren. Valgkampen bød på en række politikerbesøg på havnene, og flere havne afholdt valgmøder med lokale folketingskandidater. På de valgmøder, hvor jeg selv deltog, var der klar
opbakning til havne som logistik-knudepunkter og lokale erhvervscentre, og der blev lystigt diskuteret investeringer i infrastruktur, både til lands og til vands, fiskeripolitik, rammebetingelser for havnenes kunder og erhvervspolitik generelt. Selvom der loves meget af kandidaterne i en valgkamp, stod det klart, at havnene betyder noget, både lokalt og nationalt, når der tales arbejdspladser og vækst. Og derfor skal der værnes om havnene. Nu venter vi så på at se det udmøntet i praksis, når vi får en ny transportminister. Og vores ønsker til den kommende regering er meldt ind de rette steder.

I nyhedsbrevet i februar nævnte jeg, at Trafikstyrelsen vil sætte gang i regeloprydning og – forenkling for havnesektoren. Mere konkret kommer det til at løbe af stablen frem mod udgangen af september 2015. Det skal vi benytte os af, og jeg vil allerede nu gerne opfordre til, at alle tænker over, hvad der er af regler, vi gerne vil af med eller have forenklet. For herigennem kan vi måske ved fælles hjælp få lettet de administrative byrder og forenkle det at drive en havn. Så også her kan der komme nye vinde for havnesektoren.

Endelig vil jeg benytte lejligheden til at ønske alle en god sommer med vind i håret.”

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

891 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com