Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Nyt europæisk netværk til Østen

Søgeord:

29. april 2015  |  

Af Anders Per Gajhede

Læst i alt:

572 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Cargolux og Oman Air-samarbejde.

Cargolux og Oman Air underskrev for nylig joint venture-aftale om fragtsamarbejde mellem Europa og Indien.

 

I et eksklusivt interview med Dirk Reich, administrerende direktør hos Cargolux, foretaget af det anerkendte luftfragtmedie CargoForwarder Global, afslører topchefen, at han ikke er tilfreds med det store luxembourgske selskabs evne til at tjene penge i det forgangne år.

 

Til gengæld glæder han sig til samarbejdet med Oman Air, der netop er fløjet i gang. Det skriver CargoForwarder Global.

Bedre dækning af Indien

Forud for interviewet havde Dirk Reich netop underskrevet den joint venture-aftale med Oman Air, hvor de to store flyselskaber blandt andet samarbejder om godskapacitet, og hvor Cargolux får adgang til at benytte Oman Airs cargo-faciliteter i byerne Muscat, Salalah og Sohar – blandt andet som transitland til Indien.

 

En aftale, som Cargolux-topchefen havde set frem til at underskrive:

 

- Dette er et ægte win-win partnerskab. Oman Air og Cargolux bruger hver deres individuelle salgs- og marketingsstrategier og markedsledende positioner i deres respektive markeder til at være fælles om risikoen af Muscat som en ny luftfragts-gateway i Mellemøsten. På kort sigt tror vi, at samarbejdet vil føre til en signifikant højere load-faktor og på længere sigt vil blive til et af de førende netværk mellem Indien og Europa, hvad angår transittider og den geografiske dækning af Indien, siger Dirk Reich.

Tjener ikke nok

I interviewet spurgte CargoForwarder Global-journalisten desuden ind til årsregnskabet for 2014, som ifølge Dirk Reich endnu ikke er klar til offentliggørelse. Direktøren kunne dog afsløre, at der er tjent penge i det forgangne år.

 

- Men er det nok til at være glad? Nej! Rentabiliteten er ikke høj nok i forhold til de kæmpe investeringer, vi har foretaget i vores netværk, og det flåde-erstatningsprogram, der har ført til, at vi i dag har en af de yngste flåder i hele luftfragtsindustrien, udtaler Dirk Reich.

 

Han tilføjer, at Cargolux dog i årets første kvartal har formået at øge tonnagen med syv procent i forhold til samme periode sidste år.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com