Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Obama og Merkel står sammen

26. april 2016  |  

Presser på for atlantisk frihandelsaftale.

Præsident Barack Obama og forbundskansler Angela Merkel lagde søndag et fælles pres på forhandlerne fra EU og USA, der i denne uge mødes til endnu en runde frihandelsforhandlinger.

 

Det er positivt for dansk skibsfart, der står til en omsætningsforøgelse på 750 mio. kr. årligt, hvis der indgås en god frihandelsaftale mellem EU og USA.

 

 

I dag begynder den 13. runde forhandlinger mellem EU og USA om den transatlantiske frihandelsaftale TTIP. På et møde søndag mellem den amerikanske præsident, Barack Obama, og den tyske forbundskansler, Angela Merkel understregede de to ledere, at aftalen skal hurtigt på plads.

 

-Angela og jeg er enige om, at USA og EU fortsat må bevæge sig fremad. Det er uomtvisteligt, at frihandel har styrket den amerikanske økonomi og bragt store fordele til de lande, der er en del af det, sagde præsident Obama ifølge Ritzau.

 

Den amerikanske præsident vurderer, at aftalen kan falde på plads allerede i år, mens endelig godkendelse næppe nås i 2016.

Vigtigt for dansk skibsfart

Frihandelsaftalen TTIP (Transatlantic Trade and Investment Partnership) mellem EU og USA vil blive verdens største bilaterale handelsaftale, og den skal få handlen til at flyde frit over Atlanterhavet. Det vil give mere vækst, flere arbejdspladser og billigere varer.

 

En analyse fra Danmarks Rederiforening viser, at den øgede samhandel blandt andet vil være til gavn for danske rederier, som kan se frem til en årlig omsætningsfremgang på det amerikanske marked i størrelsesordenen 750 mio. kr.

 

-Dansk søfart er i den grad engageret i at transportere varer hen over Atlanten, hvor USA er vores næststørste enkeltmarked efter Kina. Derfor vil der være direkte gavn af en aftale, som løfter handlen mellem de to kontinenter, udtaler underdirektør i Danmarks Rederiforening Jacob K. Clasen.

Bred opbakning 

Der er bred opbakning til aftalen i dansk erhvervsliv, som dog er særlig vigtig for rederierhvervet påpeger Jacob K. Clasen:

 

-Skibsfarten er jo kun et af tandhjulene i dansk økonomi, og rigtig mange andre sektorer vil også have gavn af en aftale. For Danmark er en lille åben økonomi, som vinder på friere adgang til verdens markeder. Det gælder selvfølgelig også for de danske rederier, som allerede i dag har to tredjedele af omsætningen udenfor EU.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

771 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com