Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Ørsted køber LCE

20. august 2018  |  

Af Redaktionen

Erhverver amerikansk virksomhed med stor portefølje.

 

Ørsted har indgået aftale med det globale investeringsselskab I Squared Capital samt aktionærerne i ledelsen om at købe 100 procent af aktierne i Lincoln Clean Energy LLC for en pris på 580 mio. dollars – cirka 3,82 mia. kr.

 

Det skriver Ørsted i en skriftlig meddelelse.

 

LCE, der har base i USA, udvikler, ejer og driver landvindmølleparker, og har en portefølje på 513 MW, som er blevet sat i drift for nylig, 300 MW, der er under opførelse, samt en projektportefølje på mere end 1,5 GW, der vil kunne bygges inden udgangen af 2022.

 

Henrik Poulsen, administrerende direktør i Ørsted A/S:

 

- Det globale marked for landvind forventes at vokse betydeligt i de kommende år, og USA er et førende marked inden for landvind. Købet af Lincoln Clean Energy vil give os en solid vækstplatform i USA, som er et af Ørsteds strategiske vækstmarkeder. Det er en investering med en sund økonomi baseret på forsigtige antagelser om de væsentligste value drivers og udviklingen på markedet, siger direktøren.

Declan Flanagan, administrerende direktør i Lincoln Clean Energy:

 

- Lincoln-teamet er begejstret over at blive en del af Ørsted og arbejde hen imod vores fælles mål om at skabe en verden, der udelukkende kører på grøn energi. Denne handel vil styrke vores projekteksekvering og vores vækstrejse, lyder det.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

72 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com