Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Offshore: Danmark sakker agterud

29. oktober 2015  |  

Dansk offshore overhales af nabolande.

Rådgivningsvirksomheden PwC har lanceret en rapport om dansk maritim offshore. Den holder de danske rammevilkår på skat op imod andre landes vilkår og viser, at der er danske udfordringer.

 

Vi har en brændende platform, mener Danmarks Rederiforening – og opfordrer blå blok til at håndtere udfordringen i de igangværende politiske forhandlinger.

 

-Mens udviklingen i rammevilkårene stort set har stået stille herhjemme med få lappeløsninger, har mange andre lande fulgt med tiden og gjort det mere attraktivt at drive shipping- og offshore-virksomhed. Den konkurrence bliver kun forstærket fremover. Blandt andet har den tyske kansler Angela Merkel netop givet tyske redere tilsagn om, at EU-reglerne om statsstøtte til shipping skal udnyttes maksimalt, herunder særligt beskatningsreglerne for søfolk, fortæller Bo Schou-Jacobsen, partner i PwC ifølge transportmagasinet.dk .

Der er altså bevægelse i landene omkring os. Ikke bare Tyskland, men også Sverige, Storbritannien og Norge kigger på at forbedre forskellige rammevilkår for søfarten. PwC har tidligere konstateret, at for netop maritim offshore halter de danske vilkår på skatteområdet markant efter landene omkring Nordsøen.

 

Derfor finder PwC, at der er brug for mere gennemgribende ændringer af beskatningen end det, som regeringen lægger op til i et aktuelt lovforslag.

 

-Shipping-branchen er et meget mobilt erhverv, så de vil ikke tøve med at søge derhen, hvor det er mest attraktivt at drive forrentning. Og så er der jo ikke ret langt til fx Hamborg, Rotterdam, Aberdeen eller Oslo. Det kan koste danske arbejdspladser, hvis ikke vi sikrer gode rammebetingelser. Offshore-branchen er netop nu i krise, som følge af faldende oliepriser, så offshore rederierne har nu fokus på blandt andet reduktion af omkostningerne, herunder skat. Så det skal være nu, at man skal vise, at Danmark er et land med rammevilkår, som giver tryghed i både ned- og opgangstider, vurderer Bo Schou-Jacobsen.

Danmarks Rederiforening er enig i PwC’s vurdering af situationen. Verden flytter sig og det, som tidligere har været styrkepositioner, kan forsvinde, hvis rammerne ikke følger med. Derfor er det godt, at V-regeringen meget klart har sagt, at den arbejder for en samlet løsning for at ligestille rammevilkårene for den maritime offshore. Men der skal handles nu og her for at sikre aktiviteten.

 

-Jeg håber, at blå blok i den igangværende forhandling om finansloven sætter handling bag ordene og får håndteret de åbenlyse udfordringer, som også PwC peger til. Både når det kommer til maritim offshore og mobile borerigge, er der åbenlyse skævheder i beskatningen, som uden handling vil flytte vækst og aktiviteter til udlandet. Det Blå Danmark har på andre områder vist, at vi kan skabe vækst og udvikling med konkurrencedygtige rammevilkår – det vil også gælde her, konstaterer Jakob Ullegård, direktør i Danmarks Rederiforening.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

939 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com