Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Omfattende brandskader på fragtskib

Søgeord:

18. november 2013  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

2305 gange

Læses i øjeblikket af:

1

DFDS kunne tidligt søndag melde, at branden om på fragtskibet Britannia Seaways var slukket.

DFDS kunne tidligt søndag melde, at branden om på fragtskibet Britannia Seaways var slukket.



Branden brød tidligt lørdag aften ud på ro-ro skibets vejrdæk, da skibet befandt sig på en position 70 sømil ud for den norske kyst i hårdt vejr.

 

Ifølge en pressemeddelelse fra DFDS kom branden hurtigt under kontrol og der er ingen tilskadekomne blandt skibets 20 mand store besætning eller de 12 norske soldater, der ledsagede lasten, der bestod af militære køretøjer og materiel, samt containere.

 

Ifølge det norske forsvar, så udbrød branden efter en del af lasten havde forskubbet sig i det hårde vejr med op til 10 meter høje bølger. Det resulterede i at der gik hul på en eller flere brændstoftanke, hvorefter der gik ild i brændstoffet.

Skibet forblev dog ifølge DFDS fuldt funktionsdygtigt og sejlede mod den norske kyst ved egen kraft. En planlagt evakuering af de 12 soldater blev afblæst på grund af dårligt vejr.

 

Ca. kl. 01:30 kom skibet i læ bag en række øer ud for kysten, hvor det fik assistance fra et slukningsfartøj til køling af brandområdet.

 

Ca. kl. 4:30 blev skibet assisteret af et ildslukningshold, som endeligt slukkede branden kort før kl. 08:00 søndag morgen. Skibet fik herefter lods om bord og satte kursen mod Bergen, hvor skibet lagde til kaj omkring kl. 15 søndag.

 

»DFDS takker de norske redningstjenester for den omfattende og effektive hjælpeindsats, og vi glæder os frem for alt over, at ingen om bord er kommet til skade,« hedder det i pressemeddelelsen fra DFDS.

Kunne være gået meget værre

Over for den norske avis Verdens Gang oplyser chefen for det norske forsvars hovedkvarter, generalløjtnant Morten Lunde, at alle containere med brændstof er udbrændt, og at et sted mellem 10 og 15 militære køretøjer er totalt ødelagt.

 

- Det så ildevarslende ud tidligt på natten, hvor der var 60 sekundmeters vind og 10 meter høje bølger. Men mandskabet om bord gjorde et fantastisk job, og fik efterhånden kontrol over situationen. De har ikke sovet meget i nat, udtaler flagkommandør Nils Andreas Stensønes, fra det norske søværn ifølge Verdens Gang.

 

- Det kunne være gået meget værre, slutter Stensønes.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com