Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Områder fritages for skrappe krav

4. november 2016  |  

Færger rammes ikke af restriktioner.

På det netop overståede møde i IMO var ballastvand til debat. Konventionen træder i kraft september 2017, så det er nu det gælder. Derfor glæder det Rederiforeningen, at der var stor støtte til det forslag om ”Same Risk Areas”, som Danmark har skubbet på. Det åbner nemlig for langt mere fornuftige løsninger.

 

Er det vigtigt, at en færge på ruten mellem Helsingør og Helsingborg har et ballastvandanlæg? Det mener Danmarks Rederiforening ikke, da der ikke er nogen fare for spredning af invasive arter ved at krydse Øresund mellem de to byer.

 

Derfor var det også af afgørende betydning, at IMO på det netop overståede møde banede vejen for en reel fritagelse for hele søområder. Det var der bred opbakning til – både numerisk og geografisk – ved sidste uges møde i London. Det er også i sidste øjeblik, da ballastvandskonventionen nu er ratificeret, mener Danmarks Rederiforening.

Spild af ressourcer

-Der er brug for, at to stater kan gå sammen og lave de nødvendige undersøgelser, som kan føre til fritagelse af hele havområder, og ikke blot mellem to havne eksempelvis. Alt andet vil være spild af ressourcer, og skabe unødig usikkerhed for eksempelvis færgefarten. Så vi glæder os over dette delresultat fra IMO-mødet, siger Per Winther Christensen, teknisk chef i Danmarks Rederiforening.

 

-Rent praktisk betyder det, at man har besluttet at indskrive ”Same Risk Area”-konceptet i selve konventionen, hvilket nu er muligt efter ratificeringen. Det bliver en opgave på IMO-mødet til maj 2017. Dermed tyder alt på, at arbejdet fra blandt andet de danske myndigheder bærer frugt. Det er rigtig godt nyt for dansk skibsfart, fortsætter Per Winther Christensen.

Fremskridtet i IMO glæder blandt andet HH Ferries, som med Scandlines Helsingør-Helsingborg betjener den korte rute mellem Danmark og Sverige. Her vækker udsigten til at bruge store summer på ballastvandrensning undren, og derfor bliver muligheden for, at hele områder kan få en samlet fritagelse, vel modtaget.

 

-Det er jo helt oplagt, at målet med konventionen ikke er at standse udvekslingen af vand mellem Helsingør og Helsingborg, siger Henrik Rørbæk, CEO i HH Ferries, som glæder sig over indsatsen fra dansk side.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

590 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com