Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Optifuel-version af Renaults T-model

11. marts 2015  |  

Af Lars Myrup Lassen

Renault Trucks T Optifuel lover reduceret dieselforbrug.

 

 

 

Renault Trucks roste T-model er nu tilgængelig i den Optifuel-version, der havde premiere på IAA-messen i Hannover sidste efterår.

Brændstof er en af de store udgiftsposter for transportvirksomheder. Derfor har Renault Trucks gjort brændstofbesparelser til sit kerneområde. Lige fra den indledende designfase på T serien, er førerhuset og hvert element i drivlinen designet med henblik på at forøge brændstofbesparelsen og generere overskud.

 

Det skriver Renault Trucks i Danmark i en pressemeddelelse.

 

Renault Trucks lancerede Optifuel-konceptet på en Renault Premium i 2009. Nu får vognmænd altså adgang en tilsvarende og forbedret Optifuel-udgave af T-serien, der ifølge Renault Trucks sikrer væsentlige brændstofbesparelser i hele bilens levetid.

 

At være effektiv med hensyn til brændstofforbrug betyder først og fremmest en lastbil, der er konfigureret korrekt. T-Optifuel er tilgængeligt i to versioner, DTI 11 430 hk og DTI 11 460 hk. Bilerne er som standard udstyret med aerodynamisk udstyr designet til at optimere luftmodstand (tag og sidespoiler, en spoiler integreret i forlygterne, døre og sideskærme). Derudover er modellen som standard udstyret med en række intelligente teknologier samlet i Fuel-eco-pack (begrænset power tilstand, en økonomisk fartpilot med Optiroll , dvs. kontrolleret friløb, en variabel luftkompressor, en variabel flow styretøjspumpe og automatisk stop af motor). Køretøjets hastighed er som standard konfigureret til ikke at overstige 85 km i timen.

 

For at optimere vægten består Renault T Optifuel af flere elementer udført i aluminium (lufttanke, brændstoftanke og fælge). Endelig er køretøjet ved leveringen udstyret med dæk med lav rullemodstand.

Chauffør-træning

På længere sigt er det som bekendt ikke nok kun at optimere lastbilen til at reducere brændstofforbruget. Det er også nødvendigt at uddanne chaufføren, og derfor leveres Renault T Optifuel også med et træningsmodul i økonomisk kørsel.

 

Denne kombination af fokuserede chauffører og optimerede køretøjer, giver vognmænd mulighed for hurtigt og bæredygtigt reducerer deres driftsomkostninger, samtidig med at køretøjerne i deres flåder genererer overskud.

 

Optifleet

For at kunne optimere køretøjernes brændstofforbrug yderligere og dermed øge omkostningseffektiviteten, har transport-virksomhederne også mulighed for at aktivere Optifleet, som er Renault Trucks flådestyringsløsning. Denne software er til rådighed i form af fire moduler, der gør det muligt for ejeren at lokalisere deres køretøjer, fjernbetjene tekniske data samt indsamle oplysninger om køretider og arkivere data. Takket være Optifleet kan chaufførerne holde kontakten med deres kontaktperson og kommunikere via elektronisk information (Link modul).

Endelig er Start & Drive vedligeholdelseskontrakter tilgængelige og designet til at vedligeholde lastbilen efter gældende forskrifter, som dermed sikrer optimal driftsikkerhed.

 

Den er designet til at reducere brændstofforbruget og forener Renault Trucks’ løsning, som blandt andet omfatter aerodynamisk udstyr og intelligente teknologiske løsninger.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

1192 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com